Da Jonas Haase ved valget i 2017 blev valgt ind i Aabenraa Byråd, var der stadig 21 dage til, at han fyldte 18 år. Han trak overskrifter i landsdækkende medier, fordi han er landets yngste byrådspolitiker. Valget om at træde ind i den lokalpolitiske arena var oplagt efter flere år i ungdomspolitik og i NGO’er, men modstanden har stået ham bi lige siden han annoncerede sit kandidatur.
Blå bog
- 19 år gammel
- Gymnasieelev og går i 3.g
- Arbejder på McDonalds
- Aktiv i blandt andet LGBT Danmark, Amnesty Youth og Røde Kors
- Tidligere medstifter af en DSU-afdeling i Aabenraa
– Da jeg stillede op, var der mange, der sagde, at jeg var for ung. Jeg ville sørge for, at alle fordomme blev manet i jorden, siger Jonas, der i dag er 19 år og sidder i et byråd, hvor aldersgennemsnittet er 55 år.