Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 07 / 2019

Det demografiske udgiftspres er en realitet

De store fødselsårgange fra mørklægningstiden gør spørgsmålet om det demografiske udgiftspres særdeles aktuelt. Teknologispring og sund aldring vil utvivlsomt have en vis effekt på udgifterne, men forestillingen om, at effekterne herfra kan neutralisere udgiftspresset, er helt urealistisk. I Ballerup Kommune vil hjemmeplejen opleve et stigende udgiftspres for hvert år, der går.
tekst Allan Hjort, centerøkonom i Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune

Spørgsmålet om det demografiske udgiftspres er særdeles aktuelt lige nu for kommunerne. De store fødselsårgange fra mørklægningstiden gør for alvor deres entre i gruppen af ældre borgere. Denne kronik argumenterer for, at det demografiske udgiftspres vil få udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne. Stordriftsfordele, bedre organisering af arbejdet, teknologispring, sund aldring med mere kan selvfølgelig tænkes at have en modsatrettet udgiftseffekt. Det har de utvivlsomt, men en forestilling om, at effekterne herfra kan neutralisere det demografiske udgiftspres, har ingen realitet bag sig.

Billedet af en ændret demografi er komplekst. Det skyldes, at mange af konsekvenserne spiller sammen på tværs – mellem stat, region og kommune. For en kommune kommer udgiftspresset således fra flere sider og ikke kun fra kommune-borger relationen.

Det demografiske udgiftspres kommer via to kanaler; 1) En årgangseffekt, det vil sige fra de mange flere ældre, 2) Levetidseffekt, det vil sige fra sund aldring. Årgangseffekten øger udgiftspresset, mens levetidseffekten modvirker udgiftspresset. Kronikken bruger hjemmeplejen i Ballerup Kommune som en konkret case til at illustrere, hvorledes de to effekter kan ventes at udspille sig i perioden 2018-2025. Nettoeffekten er entydig. Hjemmeplejen vil opleve et stigende udgiftspres for hvert år, der går.  

Faresignaler

Skriv hvad du søger