KL’s formand Jacob Bundsgaard har forud for Kommunalpolitisk Topmøde rejst 10.000 km for at besøge alle 98 kommuner og få en god fornemmelse for den kommunale fortælling. Foto: Casper Dalhoff / Ritzau Scanpix
KL’s formand Jacob Bundsgaard har forud for Kommunalpolitisk Topmøde rejst 10.000 km for at besøge alle 98 kommuner og få en god fornemmelse for den kommunale fortælling. Foto: Casper Dalhoff / Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 06 / 2019

Friheden til forskellighed er udfordret

Decentralisering har gjort Danmark til et rigt og velfungerende land og Folketingets politikere burde have kommunalpolitikerne med i deres aftenbøn. Alligevel er den frihed til forskellighed, som er grundtonen i den kommunale fortælling, udfordret, mener KL’s formand Jacob Bundsgaard (S).
tekst Tom Ekeroth

Den kommunale frihed er vigtig. De lande, hvor der er et kommunalt selvstyre eller en høj grad af decentralisering, er de lande, der er rigest. Det er er med til at give et større ansvar i lokalområderne, men det er også med til at give nogle bedre løsninger, som skaber vækst og sørger for, at man har en meget velfungerende offentlig sektor til både at understøtte det private erhvervsliv, men også skabe gode byer. Den kommunale fortælling i Danmark er en succeshistorie om en høj grad af decentralisering. Men den kommunale frihed til forskellighed er udfordret, siger KL’s formand Jacob Bundsgaard:

– Når der er grund til at stoppe op og få genbekræftet hele ideen i, at det er vigtigt, så er det fordi man lægger op til en større central styring på en række områder. Der er partier, der taler om at ensrette skatteprocenter, og vi har med budgetloven fået nogle meget restriktive rammer for, hvad man kan som kommune i forhold til økonomien. Rigtig mange partier på Christiansborg ønsker at indføre forskellige minimumsnormeringer og servicestandarder på en række af de områder, hvor man lokalt har fundet ud af, hvordan man synes, man skal indrette sig. Det med at tro, at man i Folketinget har et bedre billede af, hvad det er for nogle balancer, der skal være i vores serviceniveau i et lokalsamfund, det er en fejl. Det har man simpelt hen et bedre billede af i kommunerne, hvor man har den daglige kontakt med borgerne, og hvor man har en meget bedre fornemmelse af, hvad det er for prioriteringer, der skal laves, for at få så meget ud af de ressourcer, man har, som muligt, siger Jacob Bundsgaard.

Han oplever, at ”der er et par generationer af folketingspolitikere, der har glemt, at hvis man vil have et rigt samfund, hvor man får brugt de fælles ressourcer på den bedste måde, så er man nødt til at give en udstrakt grad af selvbestemmelse og ansvar”. 

Håret i suppen 

Kommunerne er en succes – hvorfor bliver kommunerne så tit et monster i mediehistorier?

– Jeg tror, det skyldes flere ting. For det første, at i den offentlige debat, der er drevet af medier, er det ”håret i suppen” eller problemet, man sætter fokus på, selv om man befinder sig i et hav af gode løsninger og ting, der lykkes. Når kommunerne fylder så relativt meget og løfter så store opgaver, vil man være udsat for kritik. Det skal man kunne bære og stå på mål for. Det, jeg synes er vigtigt, er, at man også husker at få fortalt, hvad det er for løsninger, der er. Og at det på langt de fleste områder står fint til, siger Jacob Bundsgaard, der er glad for d en mediediskussion, som Ulrik Haagerups Institut For konstruktiv Journalistik har rejst:

– Hvis mediernes opgave er at søge sandheden, så må det være den fulde sandhed og ikke den forfaldshistorie, som rigtig mange medier bidrager til. Hvis vi skal have oplyste samfundsborgere i Danmark, så er vi nødt til at have et dækkende billede af, hvordan verden faktisk ser ud og ikke bare, hvad der er sensationelt og provokerende og et godt blikfang.

Fællesskabet er i spil

Hvad sker der, hvis befolkningen ikke bakker op om den kommunale fortælling?

– Det er både vores fællesskab og vores kommunestyre, der er i spil. Mange af de ting, vi beskæftiger os med i kommunerne, er ikke noget, man kan sidde i et byråd og træffe en beslutning om. Det er i virkeligheden en uformel kontrakt mellem borgerne og politikerne om, at vi i fællesskab prøver at løse de problemer, vi har. Ensomhed blandt ældre kan vi jo ikke løse med at træffe en beslutning i byrådet. Vi kan tage diskussionen, vi kan inspirere nogle til at blive frivillige besøgsvenner, vi kan sørge for, at hjemmeplejen bidrager, men vi kan ikke løse det selv. Hvis tilliden bliver brudt, så bliver vores muligheder for at løse de svære samfundsproblemer vanskeliggjort. Heldigvis er vi et land, der er er enormt præget af stor gensidig tillid, men den kommer ikke af sig selv, og den kan hurtigt blive nedbrudt, hvis man ikke passer på den og værner om den og sørger for at holde den i live. 

Kommer ikke af sig selv

Er borgerne kommet til at tage kommunen for givet?

– Jeg tror i hvert fald, at vi har brug for at minde os selv og hinanden om, at de samfundsstrukturer, vi har, ikke er kommet af sig selv. Vores velfærdssamfund er ikke kommet af sig selv. Der er nogen, der har villet det. Det har været et politisk projekt, og der har været en opbakning i befolkningen til at gennemføre det. Og det at have et decentralt Danmark er heller ikke noget, der kommer af sig selv. Det skal man stoppe op engang imellem og minde hinanden om. Også tage diskussionen: Er vi dér, hvor vi gerne vil være, lykkes vi med det, og findes der bedre alternativer? Men man skal tage diskussionen i det åbne og ikke som en langsom centralisering af beslutninger, for så bryder man den uformelle samfundskontrakt. 

LÆS OGSÅ Roskildes borgmester gravid

– Hvis tilliden mellem borgere og kommuner bliver brudt, bliver vores muligheder for at løse de svære samfundsproblemer vanskeliggjort, understreger Jacob Bundsgaard. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Respekt for forskelligheden

Hvordan kan KL og kommunalbestyrelserne styrke den kommunale fortælling?

– Vi skal gøre det ved at sætte ord og billeder på den store fordel ved at have en beslutningsstruktur, der gør, at vi kan imødekomme ønsket om forskelle. Og så skal vi i dialogen med folketingsmedlemmerne minde dem om, at der er forskel, fordi Danmark ser forskelligt ud, og fordi der er forskellige rammebetingelser. Og det, at der er forskel på serviceniveauet i en kommune i forhold til en anden, jo er et udtryk for en ønsket forskel – en lokal demokratisk beslutning om, at der skal være forskel. Så er der selvfølgelig – fordi man ikke har gennemført en udligningsreform – nogle meget store, også økonomiske, forskelle i de rammebetingelser, man har. Og det er man selvfølgelig nødt til at gøre noget ved. Men man skal have respekt – også som folketingspolitiker – for den forskellighed, man har villet have og som er gennemført af folkevalgte politikere på baggrund af en intens valgkamp for godt et års tid siden. 

Tour de Kommune

Op til det kommunale topmøde har KL-formand Jacob Bundsgaard (S) besøgt alle 98 kommuner i Danmark. Han har kørt 10.000 km i den store ”Tour de Kommune”. Her fortæller han om mødet med den kommunale fortælling i 98 versioner:

– For det første har det givet et tydeligt billede af en enorm forskellighed. Både i den måde man går til opgaven på som borgmester, hvad man er mest optaget af, hvordan man diskuterer tingene i byrådet eller kommunalbestyrelsen. Og nogle meget forskellige betingelser at drive kommune under både i forhold til økonomi og geografi, og hvad er det for ønsker, der er hos borgerne.

– Der er jo en verden til forskel på Jammerbugt, en kommune som gør det aldeles glimrende, en kommune som er uden en stor dominerende hovedby, og så Vejle der ligger lige i smørhullet. Som også gør det godt og effektivt med en dynamisk borgmester med en masse ambitioner. De har et andet perspektiv, hvor det handler om byudvikling og at tiltrække virksomheder, hvor Jammerbugt har meget stærke lokalsamfund, hvor det at have et godt familieliv og god balance mellem arbejde og fritid, gode forhold for skoleeleverne, hvor man insisterer på at fastholde de små og mindre skoler og holder liv i lokalsamfundene som strategi. Det er fundamentalt forskellige rammebetingelser, som gør, at man selvfølgelig skal drive kommunerne forskelligt med forskelligt fokus. Det har man mulighed for, når man lægger beslutningskraft ud til kommunerne. 

– Det har virkelig været en fornøjelse at mærke den stolthed, der er hos alle borgmestre over de lokalområder, de  arbejder i. Man kunne godt unde mange folketingspolitikere og borgere i det hele taget at få den oplevelse af, hvor dygtige borgmestrene er. Superkompetente og dybt engagerede i den opgave, de har fået på vegne af fællesskabet. Det aftvinger respekt.


Hvordan bruger staten kommunerne?

– Kommunerne er en stor driftsorganisation, som løfter en enorm opgave hver dag i mødet mellem borgerne og velfærden. Der er også en enorm brugerdreven innovation i kommunerne hver dag, som man heller ikke får, hvis man centraliserer beslutningerne. Den forsvinder – for så er der ikke længere sammenhængen mellem dem der træffer beslutningerne, og dem som skal leve med dem. Så det med at mindske afstanden er en enorm driver for innovation. Når vi har kunnet holde de kommunale udgifter i ro og har leveret et meget stort bidrag efter en stor krise i 2008, så er det et udtryk for en stor effektivisering. Folketinget burde have kommunalpolitikere med i deres aftenbøn hver dag, fordi der bliver løst så utrolig mange problemer i kommunerne hver dag med nogle meget svære prioriteringer, som ellers ville havne på Folketingets bord. Og være praktisk talt umulige at løse der.

De store samfundsudfordringer

Skal KL søge en endnu stærkere rolle i de store samfundsudfordringer?

– Jeg synes i hvert fald, vi har et ansvar for at give vores besyv med set fra en kommunehverdag. I og med at kommunerne fylder så meget i den samlede samfundsøkonomi, så har vi også et ansvar for og en interesse i at sikre, at nogle af de store samfundsdiskussioner også bliver set med kommunale øjne. Og vi skal tage dialogen og diskussionen med Folketinget.

Hvis du nu skulle beskrive den kommunale fortælling for en helt ny kommunalpolitiker, hvad ville du så sige?

– Det handler om, at man kan føre en direkte linje fra den valgkamp, man har været i, hvor man har stået ude foran Brugsen og delt pamfletter ud og talt med borgerne om, hvad der lykkes, og hvad der ikke lykkes, og så hen til de beslutninger, der bliver truffet i byrådet. Og kan man det, så synes jeg, man har en enorm stærk fortælling om, at de problemer, som borgerne møder, dem løser vi i fællesskab med borgerne ude i kommunerne, og det giver et bedre Danmark, end hvis man skulle have dem alle ind over bordet på Christiansborg. tek@kl.dk

Emneord
Interview, KL

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Friheden til forskellighed er udfordret Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger