Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 06 / 2019

Finansieringsordning i krise

Man må spørge sig selv, om KMF’en i sin nuværende udformning ganske enkelt ikke er for kompliceret og uigennemskuelig til, at man kan bruge den som målestok for den kommunale indsats.
tekst KL

I forbindelse med kommunalreformen i 2007 indførte man den kommunale medfinansieringsordning på sundhedsområdet (KMF’en). Kommunerne var tiltænkt en større rolle på sundhedsområdet med fokus på udvikling af det nære sundhedsvæsen. Denne vision med dens fokus på forebyggelse, sammenhæng og en kvalificeret sundhedsindsats i borgerens nærmiljø, er der bred opbakning til.

KMF’en har i denne udvikling været tænkt som en ”motor”, som skulle give den enkelte kommune et økonomisk incitament til at forebygge indlæggelser og en adgang til at gå i dialog med region og sygehuse omkring den specialiserede sundhedsindsats.

Det er uomtvisteligt, at der er foregået en kraftig opkvalificering og udbygning af sundhedsindsatsen i kommunerne. Der har også været et fald i de såkaldt forebyggelige indlæggelser. Men der har alligevel i det meste af KMF’ens levetid været en debat om, hvorvidt den var det rigtige instrument til at fremme denne udvikling. Først og fremmest har det været diskuteret, om der var en sammenhæng mellem den enkelte kommunes indsats og udviklingen i udgifterne til KMF’en. Den registrerede aktivitet på det enkelte sygehus og i den enkelte region har til tider udviklet sig på en måde, som gjorde det meget svært at gennemskue, om kommunens indsats gjorde en forskel. Eller rettere sagt, der er ikke tvivl om, at den gjorde en forskel for borgeren, men det har været svært at gennemskue, hvordan det påvirkede aktiviteten på sygehusene.

KMF’en blevet ændret fra og med 2018 for netop at styrke denne sammenhæng og for at tage højde for nogle tydelige regionale effekter i aktivitetsudviklingen. Denne ændring har imidlertid aldrig rigtig fået chancen for at virke. Dels havde kommunerne ikke adgang til de relevante data i store dele af 2018, og dels har vi ikke kunnet få en tilfredsstillende analyse af nogle uforklarlige variationer i en række kommuners udgifter. Og som prikken over i’et bliver adgangen til data nok engang lukket ned i 2019 som følge af en opdatering af Landspatientregisteret.

KL kvitterer for, at regeringen har besluttet at tage hånd om budgetusikkerheden i 2019. Men hele forløbet giver samtidig anledning til en observation og et grundlæggende spørgsmål. For det første synes den tekniske understøttelse af kommunerne simpelthen ikke at have været tilstrækkelig. For det andet må man spørge sig selv, om KMF’en i sin nuværende udformning ganske enkelt ikke er for kompliceret og uigennemskuelig til, at man kan bruge den som målestok for den kommunale indsats. KL’s holdning er klar. Den nuværende model fungerer ikke, og der må derfor findes en ny.

Emneord
Leder

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Finansieringsordning i krise Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger