– De elever, vi får ud, er kommende medarbejdere, så hvis vi laver et godt praktikforløb, ved hele sosu-skolen det også, siger Anne Jützler, som her er i selskab med Heidi Vestergaard Larsen (i midten) og Rikke Reiff Brunsborg (t.h.). Foto: Christer Holte
– De elever, vi får ud, er kommende medarbejdere, så hvis vi laver et godt praktikforløb, ved hele sosu-skolen det også, siger Anne Jützler, som her er i selskab med Heidi Vestergaard Larsen (i midten) og Rikke Reiff Brunsborg (t.h.). Foto: Christer Holte
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 04 / 2019

Sosu-elever i Esbjerg får fuldtidsvejledere

Mindre frafald og tilfredse tilbagemeldinger fra eleverne. Det er det foreløbige resultat af, at Esbjerg Kommune som noget relativt nyt har gjort praktikvejledning af sosu-elever i ældreplejen til et fuldtidsjob med videreuddannelse.
tekst Sidsel Boye

At være praktikvejleder på fuld tid i ældreplejen er ønskejobbet for mange. I hvert fald fik Esbjerg Kommune 128 ansøgninger til 10 nye stillinger, da de blev slået op for første gang.

To af dem, der var så heldige at få jobbet, er de tidligere sosu-assistenter Anne Jützler og Rikke Reiff Brunsborg. Begge har prøvet at arbejde som deltidsvejledere, og på den baggrund giver det god mening at komme på fuld tid. For eksempel når det gælder om at undgå frafald.

– Før var vi også en del af driften, og nogle gange kunne man ikke nå at fange signalerne, inden det gik galt og en elev faldt fra. Men nu laver vi ikke andet, og man kan nå at finde ud af, om det er læringsmiljøet eller for eksempel ordblindhed, der giver problemer. Jeg har haft den erfaring, at jeg kunne fange en elev i at overveje at springe fra, og har de brug for noget specifikt, så gør vi alt for at hjælpe, siger Anne Jützler.

Skriv hvad du søger