Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 03 / 2019

Justering af folkeskolen giver større lokal frihed

Ny bred politisk aftale om folkeskolen risikerer at øge bureaukratiet, lyder advarslen fra både KL og Skolelederforeningen.
tekst Rudi Holm

Efter knap to måneders forhandlinger i henholdsvis Undervisnings- og Finansministeriet faldt en ny bred politisk aftale om folkeskolen for nylig på plads.

Aftalen indebærer blandt andet, at de yngste elever i folkeskolen får kortere skoledage. Helt præcist bliver skoleugen 2 ¼ klokketimer kortere. For de resterende klassetrin får kommuner og folkeskoler øget frihed til lokalt at tilrettelægge skoleugen. Der gives blandt andet mulighed for at konvertere op til to timer af den understøttende undervisning til for eksempel flere voksne i undervisningen, hvilket vil kunne betyde en afkortning af skoleugen.

– Med aftalen får folkeskolerne nu en større lokal frihed, så det bliver op til den enkelte skole og kommune at indrette en skoleuge, der passer til deres elever. Den beslutning bor bedst hos dem, der kender eleverne og de lokale behov frem for på Christiansborg, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Flere fagtimer

Skriv hvad du søger