Efter sommerferien skal to millioner brugere vænne sig til Aula, der erstatter Forældreintra fra sommeren 2019. Foto: Sara Gangsted / Ritzau Scanpix
Efter sommerferien skal to millioner brugere vænne sig til Aula, der erstatter Forældreintra fra sommeren 2019. Foto: Sara Gangsted / Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 03 / 2019

Aula kan rydde op i kaotisk kommunikation

Til sommer skal alle skoler, forældre og elever kommunikere gennem den nye platform, Aula, som erstatter Forældreintra. Det er en god anledning til at se samarbejdet mellem skole og hjem efter i sømmene og udarbejde retningslinjer for god kommunikation, mener skoleledere og KL.

Det er svært at finde nogen, der for alvor ønsker sig kontaktbog­en af papir tilbage, selvom regeringens stresspanel fik placeret den håndskrevne analoge kommunikationsform i den offentlige debat for en stund. 

Debatten opstod, da stresspanelet i forrige uge kom med 12 anbefalinger. Her blev skolernes Forældreintra udråbt til at være en stor synder, der giver forældrene stress. Stresspanelet anbefalede også, at man dropper det nye system, Aula, der skal erstatte Forældreintra fra sommeren 2019. I stedet skulle kontaktbogen igen ned i skoletasken sammen med madpakken. Den ide var der ikke så ikke mange, udover lærernes formand, Anders Bondo, der synes, var så god. 

Fra vuggestue til 9. klasse

  • Aula vil fra 2019 give elever, pædagogisk personale og forældre adgang til informationer fra skolen og dagtilbud. Aula erstatter folkeskolernes brug af SkoleIntra og bliver fremtidens kommunikationskanal i folkeskoler og SFO’er i alle landets kommuner og desuden i dagtilbud i 93 kommuner. 
  • Aula kommer i drift i skolerne efter sommerferien 2019. Daginstitutioner kommer på senere.
  • Aula blev besluttet som en del af det fællesoffentlige Brugerportalsinitiativ (BPI), som skal etablere tidssvar­ende digitale platforme, der kan understøtte en ny folkeskole og målene i folkeskolereformen. 
  • KL står for programledelsen i forbindelse med initiativet, mens kommunernes it-fællesskab, KOMBIT, har fået til opgave at kravspecificere og indkøbe Aula. Systemet er udviklet af it-firmaet Netcompany.
  • KOMBIT har især haft fokus på brugervenlighed og it-sikkerhed.
  • En af de helt store fordele ved Aula bliver, at løsning­en vil skabe sammenhæng på tværs af institutioner og kommunegrænser. Fremover vil de fleste forældre kun skulle forholde sig til én løsning fra vuggestue til 9. klasse.

Se mere på aulainfo.dk


Aula er anledningen 

Skriv hvad du søger