Seksårige Nour sætter sig og maler for at få lidt ro fra de andre børn. Foto: Jakob Carlsen
Seksårige Nour sætter sig og maler for at få lidt ro fra de andre børn. Foto: Jakob Carlsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 02 / 2019

Frivillige bruger søndagen på at lege med flygtningebørn

Red Barnet Ungdom arrangerer venskabsgrupper for flygtningebørn, så de kan lære lokalområdes parker at kende, tale om årets traditioner og have nogle spændende oplevelser at fortælle vennerne i skolen om mandagen. Det startede på Frederiksberg, og nu er flere kommuner med.

Otteårige Ghala løber ned ad trapperne i sin opgang på Frederiksberg lige så hurtigt, hun kan. Iført en sort jakke med hvid pelskant, lyserøde vanter og en hvid hue åbner hun døren med et kæmpe smil og giver frivillige Anna Jespersen fra Red Barnet Ungdom et stort kram. 

Anna Jespersen spørger, om hun har haft det godt siden sidst. Oppe fra lejlighedens åbne vindue vinker Ghalas mor og lillesøster farvel, og Ghala går sammen med Anna Jespersen, seksårige Nour, 10-årige Malak og 11-årige Raghed mod Lindevangsparken, hvor de skal mødes med de andre flygtningebørn og de tre andre frivillige, der er en del af Red Barnet Ungdoms venskabsgruppe i kommunen. I dag står Frederiksbergs spejdere for et naturarrangement i parken. 

Fakta om venskabsgrupperne

  • En venskabsgruppe består af 8-10 børn i alderen 6-12 år.
  • Grupperne mødes én gang hver uge.
  • De frivillige, der driver grupperne, er unge, engagerede mennesker på 16-30 år.
  • Red Barnet Ungdom har venskabsgrupper i 16 danske kommuner, herunder: Frederiksberg, København, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Roskilde, Slagelse, Næstved, Køge, Odense, Svendborg, Aarhus, Aalborg, Viborg, Silkeborg og Randers.
  • Kommunerne har ansvaret for at henvise børn til projektet.
  • Red Barnet Ungdoms Venskabsgrupper drives med støtte fra TrygFonden.

 

Kilde: Red Barnet Ungdom 

Skriv hvad du søger