Lotte Bøgh Andersen er datter af en skoleleder. Det er ikke derfor, hun har beskæftiget sig meget med skoleledelse, men fordi der er et behov for det. Lotte Bøgh Andersen sidder i øvrigt også i kommissionen for lærernes arbejdstid. Foto: Jakob Carlsen

Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 22 / 2018

Ledelse er som konkurrencesvømning

Professor Lotte Bøgh Andersen har ikke stor forståelse for ledere, som ikke har tid til at prioritere at udvikle sig som ledere. Hendes forskning viser nemlig, at ledere ikke har råd til at lade være. Forsømmer de deres egen udvikling, kan det aflæses i organisationen.
tekst Sidsel Boye

Professor Lotte Bøgh Andersens datter valgte at stoppe som konkurrencesvømmer, fordi hun skulle starte i gymnasiet. At være konkurrencesvømmer kræver nemlig mange timers ugentlig træning for ikke at komme ud af form.

– Og sådan er det også med ledelse, siger Lotte Bøgh Andersen og trækker en parallel.

– Det med at bedrive ledelse er som konkurrenceidræt. Hvis man bare lader stå til, så bliver man ret hurtigt en markant dårligere leder i medarbejdernes øjne. Hvis man ikke som leder i dagligdagen taler med andre og overvejer, hvordan man kan bruge sin viden til at handle bare en lille smule bedre som leder i dag end i går, så oplever medarbejderne, at deres leder bliver ringere, siger Lotte Bøgh Andersen. 

Skriv hvad du søger