Foto: Kristian Sæderup / Ritzau Scanpix
Foto: Kristian Sæderup / Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 21 / 2018

Sociale investeringer vinder frem i kommunerne

Flere kommuner eksperimenterer med at afsætte millionbeløb til investeringer på det sociale område. Nogle steder vil kommunerne også lukke private penge ind i investeringerne. Det advarer en række organisationer imod.

Samfundet bruger hvert år et stort milliardbeløb på sociale indsatser til landets udsatte borgere. De fleste af pengene er låst til lovbundne indsatser og overførselsindkomster, men over landet forsøger flere kommuner sig nu med at hæfte en investeringstankegang på de sociale indsatser.

Med business cases, break even-punkter og afkastmodeller forsøger kommunerne at give især udsatte borgere et bedre liv og samtidig sikre, at de penge, der bliver brugt på indsatsen, bliver brugt mest effektivt og dermed kommer hjem igen i form af lavere udgifter.

– Sociale problemer er ofte komplekse og kan være kringlede at få has på. Og så kan det nogle gange være svært at se, hvilke økonomiske gevinster der kan være ved at investere i en indsats. Derfor er der behov for noget risikovillig kapital, forklarer Thomas Medom (SF).

Skriv hvad du søger