Natacha var nervøs, da hun startede i rideterapien, men det er hun ikke mere. Det bedste hun ved, er, når vejret er godt, og de kan ride letridning i skoven. Foto: Martin Ries
Natacha var nervøs, da hun startede i rideterapien, men det er hun ikke mere. Det bedste hun ved, er, når vejret er godt, og de kan ride letridning i skoven. Foto: Martin Ries
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 20 / 2018

Sammen med Bessa tør Natacha grine

Familiecenteret i Viborg Kommune har købt tre heste og tilbyder rideterapi til udsatte børn og unge. Natacha på 12 år oplever, at forløbet har styrket hendes tro på sig selv. Forskning underbygger, at heste kan have en motiverende effekt og få udsatte grupper til at blive i behandlingsforløb.

Om rideterapi i Viborg

Rideterapien startede op som et forsøg tilbage i 2013 og har siden været et fast tilbud i Familiecenteret i Viborg.

Målgruppen er børn og unge mellem 5 og 18 år, som slås med en bred vifte af problematikker. Det kan for eksempel være omsorgssvigt, adfærdsvanskeligheder, traumer, angst, ADHD eller autisme. Det kan også være børn, der har været udsat for vold eller seksuelle overgreb; eller slås med en spiseforstyrrelse eller svær sorg.

Terapeutteamet består af tre pædagoger og en psykolog. De har alle en terapeutisk efteruddannelse samt et stort kendskab til heste. Desuden er der to praktiske medhjælpere tilknyttet rideterapien.

I år har pædagog og familieterapeut Inge Klitgaard haft tre hold på fire børn både forår og efterår. På den måde har 24 børn fået et forløb på 12 gange to timer. På hvert hold er der to terapeuter og to medhjælpere tilknyttet.

Natacha trækker nordbakken, Bessa, ind i ridehallen, mens regnen starter en trommesolo på bliktaget. Efter et par øvelser med støvlerne på jorden, er det blevet tid til at stige op. I dag er det syvende gang, Natacha er til rideterapi, og hun synes, at det sværeste er at få Bessa til at stoppe, når hun beder hende om det. 

Familieterapeut Inge Klitgaard trækker Bessa i gang, så overlader hun tøjlerne til Natacha, mens hun holder sig tæt på rytter og hest. Rundt om dem rider de tre andre børn, som er på dagens hold. Natacha giver Bessa lange tøjler og falder lidt sammen i sadlen med øjnene gemt under ridehjelmens skygge. 

Skriv hvad du søger