Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 20 / 2018

Mere viden skal give klogere styring af socialområdet

Vi ved reelt ikke nok om, hvad årsagerne er til udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde på området, og der er både generelt og i den enkelte kommune behov for et langt stærkere grundlag at tage de politiske og strategiske drøftelser om udviklingen af området på baggrund af.
tekst Louise Tarp Thorgaard, chefkonsulenti KL's Økonomiske Sekretariat

Det specialiserede socialområde udfordrer kommunerne økonomisk og styringsmæssigt. Der eksisterer mange forklaringer på udgiftspresset, herunder flere borgere med diagnoser, stigende levealder, større kompleksitet i sagerne med videre.

Der er i dag ikke nok viden om, hvad årsagerne er til udgiftspresset på det specialiserede socialområde i kommunerne, hvilket vanskeliggør en god og tæt styring af området. En central udfordring er i den forbindelse adgang til relevante data. Herunder, at vi ikke på tværs af kommuner har sammenlignelige data om udgifter, aktiviteter og enhedsudgifter fordelt på centrale paragraffer. Samt at vi ikke systematisk bruger tilgængelige tværgående data for eksempel om borgerens diagnoser, tilknytning til arbejdsmarkedet med videre.  

Pres på de kommunale ydelser

De kommunale udgifter til det specialiserede voksenområde stiger svagt fra år for år. Antallet af modtagere er steget væsentligt mere end udgifterne. I alt var ca. 67.000 voksne borgere pr. 1. januar 2017 visiteret til en af 11 udvalgte ydelser efter serviceloven på det specialiserede voksenområde, hvilket var 7.700 borgere flere end i 2014, svarende til en stigning på 13 procent over de tre år. På området for udsatte børn og unge er udviklingen stabil, dog opleves problemer med at overholde budgetterne. Det er veldokumenteret, at der er flere både børn og voksne i samfundet, som diagnosticeres med en psykisk lidelse. I figurerne er de helt nye tal for 2018, og det fremgår, hvordan udviklingen har været i en femårs periode.

Der kan konstateres en stigning i stort set alle diagnoser. Blandt børn og unge kan konstateres en stigning på 28 procent på adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser inkl. ADHD, 39 procent på psykiske udviklingsforstyrrelser inkl. autisme og 58 procent på angst- og belastningsreaktioner. Skizofreni mv. er steget med 50 procent Blandt voksne ses en stigning på 36 procent på angst og belastningsreaktioner, 32 procent på adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser inkl. ADHD, 112 procent på psykiske udviklingsforstyrrelser inklusiv autisme og 11 procent på skizofreni mv. 

Tallene i sig selv siger ikke noget om, hvor stor en del af stigningen, der skyldes, at befolkningen reelt har fået det værre, og hvor stor en del af stigningen, der skyldes, at der er flere, som får en diagnose, som ikke før i tiden ville være blevet diagnosticeret. Og der findes ikke noget entydigt svar på, i hvor høj udviklingen er udtryk for det ene eller det andet. 

Det er klart, at det billede, der fremgår her med de voldsomme stigninger i antallet af borgere med en diagnose, er med til at presse den kommunale opgavevaretagelse og den kommunale økonomi. Selvom diagnosen alene naturligvis ikke 1-1 kan sige, hvad borgerens behov for en kommunal ydelse eventuelt er. 

Det forhold, at der er et pres på kommunerne i form af flere borgere, der diagnosticeres med en psykisk lidelse, betyder dog ikke nødvendigvis et generelt og ensartet pres på alle kommuner. Udgiftsudviklingen har været meget forskellig på tværs af kommuner. Dette kan både skyldes, at udgiftspresset rammer kommuner forskelligt, og det kan skyldes, at kommunerne i forskelligt omfang har formået at iværksætte tiltag til at holde udgifterne i ro.

Dykker man et spadestik længere ned i variationen, støder vi ind i problemet med mangelfulde data. De data, der alligevel er, tyder dog på store forskelle i visitationspraksis. Der synes således at være stor forskel på, i hvilket omfang kommunen visiterer til mere varige ydelser, og i hvilket omfang der visiteres til mere midlertidige ydelser, som giver mulighed for at skabe flow i indsatsen.

LÆS OGSÅ Bedre styring af det specialiserede socialområde

Det er interessant at se på visitationen til midlertidige i forhold til mere varige ydelser, fordi en meget udbredt strategi i kommunerne til både at imødegå de faglige og de økonomiske udfordringer på området er et stærkt fokus på rehabilitering, mindste indgribende indsats, hyppig opfølgning på borgeren, klare mål for borgerens progression og kortere forløb frem for varige ydelser. Men der er altså forskel på, hvordan dette kommer til udtryk i den kommunale visitation. Og der er brug for et endnu bedre datagrundlag til at kunne belyse årsagen til forskellene. 

Stærkere datagrundlag ønskes 

Skal vi styringsmæssigt få rigtig godt greb om området, er det helt afgørende, at vi får forbedret datagrundlaget generelt og får bedre muligheder for at sammenligne på tværs. Aktuelt  er Danmarks Statistik i gang med at indsamle nye aktivitetsdata. Ikke alle kommuner har leveret de nødvendige indberetninger, og pt. har 58 kommuner indberettet data af en kvalitet, hvor Danmarks Statistik har vurderet, at de kan indgå i statistikken, såfremt de godkender Danmarks Statistik opgørelser. 

I et fælles projekt mellem KL og interesserede kommuner tages udgangspunkt i dette datagrundlag fra Danmarks Statistik, og det kombineres med andre relevante data om borgernes diagnoser, forsørgelsesgrundlag med videre. Formålet med projektet er at skabe et bedre fagligt grundlag til at tage de nødvendige politiske og faglige drøftelser af, hvordan udgiftspresset bedst imødegås. I projektet skal tilvejebringes og analyseres data om årsagerne til udgiftspresset, generelt og i den enkelte kommune.

I projektet gennemføres både generelle analyser, som kan indgå i dialogen mellem KL og andre aktører om, hvordan udfordringerne bedst kan imødegås. Den enkelte kommune får også via projektet et overblik over målgruppen i egen kommune. Alle kommuner har i november modtaget en invitation til deltagelse i projektet. 

Brug det, der er

Én ting er, at datagrundlaget generelt skal forbedres, og der skal være bedre muligheder for sammenligninger på tværs. Noget andet er, at der er en lang række oplysninger i kommunernes egne systemer, som vil være relevante at begynde at opgøre systematisk i det omfang, man ikke allerede gør det. 

Ét eksempel er, hvor lang tid borgerne i gennemsnit er på de midlertidige tilbud. Mange kommuner, som er begyndt at interessere sig for dette tal, oplever, at tilbuddene måske ikke er så midlertidige, som de egentlig var tænkt. Et andet eksempel er, hvor ofte der følges op på borgere efter visitationen, og hvad opfølgningen giver anledning til i forhold til ydelsen. Mange kommuner er begyndt at følge op på borgerne langt oftere. Men får man fulgt systematisk op på, hvor ofte opfølgningen reelt sker på hvilke borgere, samt hvor ofte opfølgningen giver anledning til en justering af ydelsen? 

Der er altså alt mulig grund til både at interessere sig for at få forbedret de tværgående data om pris og mængde, jf. ovenfor om indberetningerne til Danmarks Statistik og det fælleskommunale projekt, men også at interessere sig for, hvad der ligger af relevant viden i kommunens egne systemer, som kan give mere viden og bedre styring.

/ScaledImages/_Global_Artikelbilleder_2018_DK-20___Side-44-bunden_645.jpg

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Mere viden skal give klogere styring af socialområdet Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger