Når det handler om at opsnappe data i et rum med 45 mennesker, er læreren teknologien langt overlegen, Jesper Balslev. Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix
Når det handler om at opsnappe data i et rum med 45 mennesker, er læreren teknologien langt overlegen, Jesper Balslev. Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 19 / 2018

Kant kan mere end Youtube

Forsker Jesper Balslev mener, det kan være en bedre investering at købe sækkestole til læsehjørnet frem for iPads. Glem ikke gode pædagogiske og didaktiske metoder i ren teknologi-befippelse. Hvis man kan læse tunge tyske filosoffer, er man bedre rustet til en abstrakt digital fremtid, end hvis man kun ser Youtube.

– iPads er generelt overvurderede som en del af løsningen, siger lektor og ph.d. stipendiat Jesper Balslev, der sidder og vifter med sin kuglepen og bladrer i sin analoge notesbog. 

Computeren ligger slukket på bordet i kantinen på Københavns Erhvervsakademi på Nørrebro i København. Samtidig er han ph.d. stipendiat på videnskabsstudier på Roskilde Universitet. 

Han er blevet en kritisk stemme i debatten, når det handler om vores brug af de nye teknologier og digitaliseringen af uddannelsessystemerne fra børnehave til universiteter. Han er dog ikke mere ”enfant terrible”, end at han er blevet inviteret med i undervisningsministeriets arbejdsgruppe, der skal forberede det nye fag teknologiforståelse, der skal introduceres i folkeskolen om tre år.

– Kan du læse en bog af Kant, så er du hjemme. Det er svært og hårdt. Det er en voldsom udfordring. Men kan du knække den, så begynder du at have et reflektionsniveau, der betyder, at hvis du en dag møder en computer, så kan du nok en del mere end en person, der bare har brugerkompetencer og har set 100.000 timers Youtube, siger Jesper Balslev.

Dårlig digitalisering

Danmark er et af de lande, der har digitaliseret skole- og uddannelsessystemet mest. Ifølge Jesper Balslev er problemet bare, at det har været dyrt, og der ikke er evidens for, at det har haft positive effekter snarere tværtimod.

– I 2015 sagde OECD’s direktør, at der er mange negative effekter af digitalisering af skoler og uddannelser. Der har været mange intentioner, håb og forestillinger om, at hvis vi fik en ipad i hånden og adgang til alting via internettet, så ville det automatisk revolutionere en masse læreprocesser og give nogle læringseffekter, men det er ikke sket, siger Jesper Balslev.

Han mener, at det bør mane til eftertanke i Danmark, når EU-rapporter og OECD via PISA programmet kommer til nogle nedslående konklusioner.

– Når PISA prøver at måle, så finder de ud af, at der en masse af utilsigtede konsekvenser af digitaliseringen. De kan se, at i mange tilfælde falder læringsgraden, jo mere du har adgang til en computer. For eksempel viser det sig, at børn af ressourcesvage falder i fagligt niveau, efter de får deres egen computer. Det var jo ikke meningen, siger Jesper Balslev.

LÆS OGSÅ Dimser og didaktik i det moderne sløjdlokale
FOR ABONNENTER

Læreren er god teknologi

Det er den ofte ukritiske tilgang til digitaliseringen skabt af it-producenternes logik, der generer Jesper Balslev.

– Det, der driver den teknologiske udvikling i dele af Silicon Valley, er at skalere ned i lærerens autoritet til fordel for programmørens. Det er automatisering af undervisningen. Det er designplanen, og den spiller så godt sammen med en effektiviseringsdagsorden og styringslogikkerne i forvaltningen. Problemet er bare, at det indtil videre har været dyrt og dårligt, siger Jesper Balslev.

Teknologiens rolle

På KL’s messe, Teknologi, i skoler og dagtilbud 7. november i Kolding deltager Jesper Balslev fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC i debat med professor Ole Sejer Iversen fra Aarhus Universitet om teknologiens rolle i børn og unges udvikling. 

Han refererer her til indkøb og brug af de læringsplatforme, alle skoler skal bruge nu. Læreren er ifølge forskeren en rigtig god teknologi. 

– Jeg kan ikke genkende billedet af, at eleven altid har det bedre med at blive overladt til computeren og et eller andet automatiseret software, der kan differentiere, hvor hurtigt du kan løbe op ad ni-tabellen. I pædagogik er der meget vigtige psykologiske mekanismer i spil. Teknologisk set er mennesket stadigvæk ret godt. Når det handler om at skabe mening og opsnappe data i et rum med 45 mennesker, er læreren computeren overlegen, siger Jesper Balslev.

En eftertænksom fase

Ifølge Jesper Balslev har dagsordenen været præget af en meget abstrakt spekulativ forestilling om, hvad det er for kompetencer, man skal have på fremtidens arbejdsmarked.

– Men hvis man skriver en ønskeliste til den perfekte medarbejder på arbejdspladserne i 2020 eller 2030, så er det lige så sandsynligt, at det, at vedkommende har haft en tryg opvækst, har læst bøger på sit mors skød og har fået sproget ind og opnået læsefærdigheder i de tidlige år, er højt på listen. Og at personen kan mestre at fordybe sig og fokusere og kan tænke paradokser og modsætninger. Det er jo mange af de kompetencer, som fremhæves i de der 21st Century Skills, siger Jesper Balslev.

Jesper Balslev underkender ikke, at man er nødt til at lære at møde og omgås teknologierne. Han ser tegn på, at man bevæger sig ind i en mere eftertænksom fase, hvor man forholder sig mere kritisk og reflekteret i forhold til, hvordan man arbejder med de nye teknologier.

Han mener, at vi skal være opmærksomme på de grundlæggende kompetencer, der skal til, som ikke handler om at købe udstyr og software. Det handler om at forstå, hvad det er for principper, der driver den digitale udvikling.

LÆS OGSÅ Der må ikke gå ”So ein Ding” i den
FOR ABONNENTER

– Det er også det, der kommer til at være i faget teknologiforståelse, som undervisningsministeriet arbejder med at udvikle. For eksempel er de unges brug af sociale medier som Facebook en fantastisk løftestang til at tale om psykologi. For bag de her brugerflader sidder psykologer. Vi ved det er afhængighedsskabende, og det kan styre din adfærd. Eleverne skal lære om de mekanismer, der driver vores digitale adfærd, siger Jesper Balslev.

Og hvad vil det egentlig sige at være programmør?

– En programmør er en person, der har sociale kompetencer og kan forstå, hvad brugeren vil have. Meget handler om brugerinterfaces, matematik, logik, psykologi, syntaks og lingvistik. Man kunne sagtens lave en glimrende programmøruddannelse uden brug af computer – undtagen i nogle faser.

Vogt jer for simulatorer

Jesper Balslev har ikke set TekX i Rødovre (se s. 10-14), men kan godt se ideen med en slags moderne sløjdlokale.

– Man bør glemme forestillingen om 1:1 modeller og konstant adgang til computere. Det kan ikke rigtig noget – eller i hvert fald ikke mere end andre pædagogiske tiltag. Men lad os have et lab, hvor vi er opdateret på, hvad det er for produktionsteknologier, der er ude i det arbejdsmarked. Dem kan vi så leje eller låne i perioder, indtil de er forældede, siger Jesper Balslev.

I det hele taget vil han gerne have de rigtige produktionsteknologier ind i undervisningen.

– Som man gjorde i gamle dage, når vi tog ud for at besøge fabrikkerne. Der fik man en ægte forestilling af, hvor langt der er fra lille mig til et job. Alt det der simulationssoftware, det gør os en bjørnetjeneste, for det skjuler en masse faktorer, der er bidragende til, hvordan du får det der laboratoriejob til at begynde med.

Faglig viden fra virkeligheden, de sociale spilleregler på arbejdspladsen, er der ikke plads til i en simulation.

LÆS OGSÅ Computer skal dyrke grønt og give børn appetit på mere

Og så skal kommunerne passe på med ikke bare at hoppe på den næste teknologitrend, skabt af et meget aggressivt marked af producenter og investorer, som ser store lukrative muligheder i edTech –
uddannelsesteknologier.

– Der er de der bølger, der skyller hen over os, og kommunerne tager læderet frem hver gang og betaler. Nu er der de der robotter, man kan programmere, men som er sådan noget didaktiseret legetøj. ”Hvor pigerne kan være med,” siger man så som salgstrick. Men det har intet at gøre med, hvordan man faktisk arbejder med robotter. Det er en fiktiv, romantiseret version eller løgn om, hvad det vil sige at arbejde som programmør på en robotfabrik. Jeg så hellere, at man brugte pengene på at invitere robotprogrammøren ind i undervisningen, siger Jesper Balslev. tkn@kl.dk

Rettelse

Hvis man læser magasinversionen af artiklen "Kant kan mere end Youtube" blad 19 side 16, står der fejlagtigt at lektor og ph.d. stipendiat befinder sig på Copenhagen Business Academy. Det er forkert, det hedder Københavns Erhvervsakademi. Det er KEA, der finansierer Balslevs ph.d. på videnskabsstudier på Roskilde Universitet.

I øvrigt ønsker Jesper Balslev berigtigelse af et citat. I magasinet er han citeret for følgende:

"For eksempel viser det sig, at børn af ressourcesvage falder en karakter, efter de får deres egen computer."

"For eksempel viser det sig, at børn af ressourcesvage taber fagligt niveau, efter de får deres egen computer."

 


Skriv hvad du søger