Specialisterne vurderer, at der i Danmark er 20.000 til 30.000 mennesker med autisme, som er uden for arbejdsmarkedet eller er underbeskæftigede. illustration: Mai-Britt Amsler
Specialisterne vurderer, at der i Danmark er 20.000 til 30.000 mennesker med autisme, som er uden for arbejdsmarkedet eller er underbeskæftigede. illustration: Mai-Britt Amsler
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 19 / 2018

Investeringer skal bringe autister i arbejde

Kan sociale investeringer bringe mennesker med autisme i arbejde? Det vil Ballerup Kommune, en socialøkonomisk virksomhed og en kapitalfond med et socialt formål finde ud af. Derfor har de skudt gang i et pilotprojekt.

Kan man låne et sprog og en tankegang fra investeringsverdenen, koble det med et socialt formål og få mennesker i arbejde og hjælpe dem til et bedre liv?

Ja, siger Ballerup Kommune, den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne og Den Sociale Kapitalfond.

Derfor er de tre parter gået sammen i et pilotprojekt, der skal undersøge, om en ny måde at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen for en gruppe udsatte ledige kan være vejen til beskæftigelse og bedre liv for flere mennesker.

Skriv hvad du søger