Foto: Jakob Carlsen
Foto: Jakob Carlsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 19 / 2018

Dimser og didaktik i det moderne sløjdlokale

Teknologi og innovation er blevet et fag i Rødovre Kommunes skoler med læseplan og hele molevitten. På værkstedslaboratoriet TekX kan eleverne arbejde med teknologier i problemløsningen. For Rødovres borgmester, Erik Nielsen (S), er der noget større på spil. Det handler om demokratiets beståen og udvikling.

Lugten af brændt træ breder sig i rummet, mens laserskærerens røde stråle arbejder sig gennem den tynde krydsfinerplade, og delene til en bil kommer til syne. Laserskæreren ligner en blanding af en stor printer og en maskine, der kunne stå i et snedkerværksted. 

Lugten af det brændte træ bringer minder frem fra tidligere tiders sløjdtimer, hvor noget af det fede var at skrive sit navn og lave mønstre i et stykke træ med en håndholdt glødeskriver.

Donika Selmani, der går i 7. klasse på Hendriksholm Skole, der er en af Rødovres syv skoler, er ved at lave en fjernstyret bil. Hun står og ser til, mens bildelene bliver fysiske objekter i verden. For et øjeblik siden eksisterede delene kun digitalt som tegninger i 3D designprogrammet Tinkercad.

Skriv hvad du søger