Foto: Jakob Lerche
Foto: Jakob Lerche
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 18 / 2018

Politikere skal ikke stresse over 30 sure opslag på Facebook

Hernings borgmester, Lars Krarup (V), har været på Facebook i 10 år, og ser Facebook som et godt redskab.
tekst Sidsel Boye

Rettelse

I forbindelse med artiklen om Hernings borgmester Lars Krarup (V) og brug af Facebook i Danske Kommuner blad 18, skrev vi følgende: "For eksempel brugte han Facebook til at dokumentere, at Morgenavisen Jyllands-Posten kørte en kampagne mod ham og Herning Kommune baseret på forkerte oplysninger".

Danske Kommuner har ikke har belæg for at skrive, at Morgenavisen Jyllands-Posten kørte en kampagne mod Lars Krarup og Herning Kommune baseret på forkerte oplysninger. Vi beklager fejlen.

Den seneste opdatering på Facebook fra borgmester Lars Krarups hånd er to dage gammel og handler om de to lokale socialdemokratiske byrådsmedlemmer, som efter budgetforliget har forladt deres parti i protest, og om reglerne for at være løsgænger. Lars Krarups opdatering kommer på opfordring af nogle af hans følgere, og hans redegørelse er grundig og både faktuel og personlig.

– Man kan spørge, om jeg behøver at skrive om det emne, når det ikke er politikere fra Venstre. Men mange har spurgt mig, om man godt må forlade sit parti, og hvad det betyder, og så vælger jeg at forklare og mene noget, siger Lars Krarup, som på Facebook bekræfter, at det er lovligt at partihoppe, men at han personligt ikke synes, at den slags er fair over for parti og vælgere.

Lars Krarup har været på Facebook, siden det blev opfundet for 10 år siden, og Facebook passer godt til hans temperament.

Skriv hvad du søger