Der er færre og færre ekstreme højreorienterede, som dem i 90’erne med store støvler, bomber jakke og hagekors i fokus. Foto: Mogens Flindt / Ritzau Scanpix
Der er færre og færre ekstreme højreorienterede, som dem i 90’erne med store støvler, bomber jakke og hagekors i fokus. Foto: Mogens Flindt / Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 18 / 2018

Politi og kommuner er i frontlinjen mod højreekstremisme

I Danmark i dag er der højreekstreme, der har adgang til våben og er villige til at bruge dem. Kommunerne og politiets SSP-samarbejde er i frontlinjen mod disse miljøer efter, at PET har skærpet trusselbilledet fra det højreekstreme miljø i deres terrorvurdering, og regeringen fremlagde en national handlingsplan mod radikalisering.
tekst Lars Granerud

De har både hensigten til at udøve vold og adgangen til våben. Deres mål er religiøse mindretal, flygtningecentre og politiske personer, de er uenige med. Det vurderede politiets efterretningstjeneste, PET, i deres terrorvurdering fra januar 2018 om de højreradikale grupperinger i Danmark. Selvom truslen fra højreekstremistisk terror stadig kun er begrænset, så konkluderer de, at den er klart stigende.

Kommunerne reagerer

Mange kommuner lavede allerede retningslinjer i tilfælde af mistanke om højreradikalisering i 2016. Det skete i forbindelse med, at regeringen præsenterede en national handlingsplan mod ekstremisme, og at det blev lovpligtigt i 2015 at tilbyde hjælp til at slippe ud af ekstremistiske miljøer. Der er samtidig fokus på venstreekstremisme og ekstremistisk islamisme.  

Karen-Lise Karman, der er områdechef i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, ser ligesom PET en stigende tendens for højreekstremisme. Det har Københavns Kommune reageret på.

Skriv hvad du søger