Illustration: Gitte Skov
Illustration: Gitte Skov
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 18 / 2018

En digital borgmester er et stærkt kort

Det er en gevinst for en interesseorganisation at have en topchef, der er god til at begå sig på de sociale medier. Det er det også for en kommune. Sådan siger kommunikationsekspert Benjamin Rud Elberth, som underviser kommunalpolitikere i at begå sig på de digitale gulve.
tekst Sidsel Boye

De sociale medier udgør er en markant lobby i lokaldemokratiet. Det mener hver anden borgmester ifølge en rundspørge, som Danske Kommuner har foretaget.

Og kommunikationseksperten, Benjamin Rud Elberth, er glædeligt overrasket over, at borgmestrene har så klart et blik for de sociale mediers rolle.

– Det er dejligt, at politikerne anerkender, at der er et pres på politikerne fra de sociale medier. Det havde jeg faktisk ikke troet. De sociale medier er en ny spillebane, og den betyder, at det repræsentative demokrati, hvor man i fire år har overladt politikerne et mandat, i dag er en illusion. Der er hele tiden borgere, som blander sig via de sociale medier, og de ved præcis, hvornår det er det rigtige tidspunkt at lægge pres på og komme med de rigtige fakta, siger Benjamin Rud Elberth.

Skriv hvad du søger