Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 17 / 2018

Vi mangler en debat om finansieringen af vores velfærd

tekst KL

Et nyt folketingsår er ringet ind, og dermed har regeringen også præsenteret sit arbejdsprogram. Kataloget indeholder mange positive elementer, som KL ser frem til at drøfte med regeringen, men der er også en række udfordringer.

Den største udfordring er manglen på stillingtagen til, hvordan vi skal finansiere vores velfærdssystem, når vi i fremtiden får flere ældre og flere børn. Om blot syv år vil Danmark have flere 80+-årige, end der er indbyggere i Aarhus Kommune. Det er til at tage at føle på. Hvis der både skal være til råd til at tage hånd om befolkningstilvæksten og velstandsudviklingen, er der brug for en samlet udgiftsvækst på 43,5 milliarder kroner i det offentlige frem mod 2025, hvoraf den kommunale andel er 24 milliarder kroner. Folketinget er nødt til at begynde at diskutere, hvordan vi får plads i den offentlige økonomi til at løse den opgave. 

Lovkataloget byder også på kendinge fra det forgangne år, blandt andet forenklingen af lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Aftalen udmønter dele af økonomiaftalens moderniserings- og effektiviseringsprogram, hvilket betyder, at kommunerne får friere rammer til at levere en mere effektiv beskæftigelsesindsats med borgeren i centrum. Det er godt at ændre fokus fra proces til resultat-er. Det vil nemlig give kommunerne mere fleksible rammer til at iværksætte netop den indsats, som giver resultat for borgere og virksomheder. Men det er også værd at bemærke, at aftalen desværre er mindre ambitiøs end KL’s indspil.

Regeringens udspil til at bekæmpe parallelsamfund er i lovprogrammet omsat til en række lovforslag. Dette gælder eksempelvis indførslen af ghetto-repræsentanter, bedre fordeling i dagtilbud, obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder og udvikling og afvikling af udsatte boligområder og ghettoområder. Det er godt, at regeringen tager initiativ til at medvirke til at løse problemstillingen, men der er også en række elementer i den samlede pakke, som er bekymrende. For eksempel at særlige ghettorepræsentanter skal kunne forpligte kommunalbestyrelsen til at behandle forslag fra ghettorepræsentanterne og detailregulering-en på dagtilbudsområdet. 

Lovprogrammet indeholder ikke mange forslag til regelforenkling, men regeringen har til gengæld lanceret udspillet ”Færre regler og mindre bureaukrati”, hvor regeringen foreslår 130 konkrete initiativer, der skal bidrage til at frigøre fire milliarder kroner. For mange af de 130 initiativer er det naturligt, at de ikke omsættes til lovgivning. Ikke desto mindre er det tankevækkende, at lov-programmet indeholder mindre end 10 nye konkrete regelforenklingsforslag fra regeringens udspil.

Emneord
Leder, Velfærd

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Vi mangler en debat om finansieringen af vores velfærd Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger