Illustration: Mark Airs
Illustration: Mark Airs
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 17 / 2018

Kommuner skærper jagten på borgernes idéer

Borgerne vil høres og have mere medindflydelse end nogensinde før. Derfor ser flere kommuner indad for at styrke borgerinddragelsen.
tekst Narin Frausing Korkmaz

– Det giver mere kvalitet, når borgerne er med i de politiske processer. De har mange flere og andre idéer, end vi kommunalpolitikere har, så borgerinddragelse kan give nytænkning, men det kan også give ejerskab hos borgerne.

Sådan lyder det fra viceborgmester i Langeland Kommune Lisa Pihl Jensen (S). Hun er netop blevet udnævnt som formand for det §17.4-udvalg, Langeland Kommune nedsatte i slutningen af august. Udvalgets fornemmeste opgave er at finde metoder til, hvordan kommunen fremover kan benytte borgerinddragelse meget mere i det kommunale arbejde. 

– Med det nye udvalg skal vi ned i maskinrummet og kortlægge, hvad vi har gjort i Langeland Kommune indtil nu. Vi skal også hente inspiration fra andre kommuner, og så skal vi prøve at udarbejde et katalog til kommunalbestyrelsen med idéer til, hvordan vi kan inddrage borgerne i kommunen, fortæller Lisa Pihl Jensen.

Det nye udvalg består af én politiker fra hver af de fem repræsenterede partier i byrådet. De skal sidde sammen med syv frivillige borgere, der selv har mulighed for at melde sig til udvalget. For Lisa Pihl Jensen er det vigtigt, at kommunen sætter mere fokus på borgerinddragelse.

– Vi har selvfølgelig nogle dialogmøder med brugerråd, men vi vil meget gerne borgerinddrage meget mere, end vi gør lige nu, siger hun.

Digital inddragelse

Overvejelserne om, hvordan man får flere – og andre – borgere i tale på anden vis end ved traditionelle borgermøder, er også årsagen til en ny løsning i Furesø Kommune. Her oplevede de problemer med, at de samme borgere dukkede op til borgermøder i aftentimerne. For at få fat i flere af Furesøs borgere og deres idéer, lancerede kommunen hen over sommeren den digitale platform, ”Citizenlab”. Her kan borgerne kommentere på en række emner, som Furesø Kommune har brug for inputs til.

– Målet med platformen er at få inddraget nogle borgere, for eksempel børnefamilier, som ellers ikke ville komme til et borgermøde. Platformen kan styre hele processen fra den uformelle idégenerering og idéudvikling til den formelle høring af en sag med høringssvar, hvor man kan bede borgerne om at kommentere direkte på en sag, fortæller Lars Carstensen (K), der er formand for Udvalget for Digitalisering og Innovation i Furesø Kommune. 

Han håber, at den nye digitale løsning vil medføre, at flere borgere kan finde tid til at bidrage med deres tanker til lokalpolitikken. Derfor arbejder Furesø Kommune også med at engagere borgerne tidligt i processer med lokalplaner ved at sende en besked via e-Boks til alle de borgere, der bor i det berørte område. 

Mistillid udløser borgerinddragelse

Netop at invitere borgerne med i processen så tidligt som muligt er, hvad professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet Eva Sørensen mener, at god borgerinddragelse er og skal kunne. Ifølge hende er der sket et paradigmeskift i Danmark, der gør, at borgerne bliver inddraget meget mere, end man før har gjort i dansk politik.

– Borgerne har forandret sig. Mange undersøgelser viser, at borgerne er langt mindre autoritetstro, end de var engang, og de forventer at blive hørt og taget med på råd, når der træffes beslutninger, som angår deres liv. For dagens danskere betyder demokrati mere end retten til at stemme, siger Eva Sørensen.

LÆS OGSÅ Flere kommuner efterspørger domsmænd med anden etnisk baggrund

Hvis hun skal pege på, hvorfor det er lige nu, at flere kommuner kaster sig ud i at styrke borgerinddragelse, er dét præcis grunden.

– Kommunerne oplever, at det giver utrolig mange problemer ikke at have borgerne med. Man får meget let borgerne som modstandere, hvis de først bliver hørt til sidst i en beslutningsproces, fordi de så ikke har fået ejerskab i processen, fortæller Eva Sørensen.

Vejen til bedre dialog mellem borgere og politikere er derfor at inddrage borgerne så tidligt som muligt, mener Eva Sørensen.

– Jeg tror, at det, der driver borgerinddragelse, er den voksende mistillid til politikerne. Derfor gør man borgerne til medspillere, så de ikke bare stiller krav, men er med til at lave løsningerne og støbe fundamentet for kommunen, siger Eva Sørensen.

Borgerinddragelse udfordrer

Ét af de steder, hvor man i årevis har arbejdet med borgerinddragelse, er Skanderborg Kommune. I mere end otte år har kommunen afprøvet forskellige måder at trække borgerne ind i en forpligtelse til kommunens store opgaver. Skanderborg Kommune bruger borgerinddragelsen til at løse det, som borgmester Jørgen Gaarde (S) beskriver som ”de rigtig svære knuder i kommunen”. Og med otte §17.4-udvalg i sidste valgperiode har byrådet rigeligt med erfaringer at trække på.

§17.4-udvalg:

Et midlertidigt politisk udvalg, der kan bruges til enten særlige opgaver eller til rådgivning og forberedelse. I disse udvalg kan der sidde andre end valgte politikere.

– De problemer, som man skal tage fat i med de her særlige udvalg, skal være nogle svære problemstillinger. Det skal være noget, som ikke blot kan løses på almindelig vis, det skal være dilemmafyldt, fortæller borgmesteren. 

Det er vigtigt for ham, at Skanderborg Kommune konstant udvikler måderne at inddrage borgerne på. Derfor har kommunalbestyrelsen blandt andet arbejdet med en ansættelsesrunde til et §17.4-udvalg med fokus på udgifter og indsatser på psykiatriområdet i kommunen. Her kunne borgere, der havde personligt kendskab til psykiatriområdet, søge om at blive medlem af udvalget. I andre tilfælde har byrådet håndplukket bestemte personer til de pågældende udvalg. Borgmesteren oplever dog også, at der kan være udfordringer ved borgerinddragelsen.

– Med flere projekter går vi ud med det, vi kalder for ”tidlig dialog”, inden vi igangsætter planlægningen, for at få inspiration fra borgerne. Det har vist sig at være en fordel, men vi lykkes ikke med det hver gang. Vi hører typisk kritik fra dem, der bor tættest på områderne eller har mange aktier i det, men vi er ikke særlig stærke i at høre fra dem, der bakker projekterne op. Det er en udfordring, for vi skal jo bevare modet til at lave forandringer, men vi skal samtidig være aktivt lyttende, siger Jørgen Gaarde. 

Han fremhæver også, at det især på grund af de administrerende ressourcer er omkostningsfyldt at have stort fokus på borgerinddragelse. Alligevel mener han, at borgerinddragelsen er vigtig, og derfor nedsætter Skanderborg Kommune næste år et §17.4-udvalg, der – ligesom i Langeland Kommune – skal se indad og have fokus på udviklingen af borgerinddragelse. Han opfordrer andre kommuner til at borgerinddrage, men på en kreativ og dynamisk måde.

– Afprøv de nye former og evaluér på det. Det kan være, man skal holde borgermøderne andre steder, for eksempel vælge at placere dem på en virksomhed, eller lade nogle andre end politikerne være ordstyrere, lyder det fra borgmesteren.

LÆS OGSÅ Borgere får mulighed for at få sag på dagsordenen

Skriv hvad du søger