Der er kommet gang i sagerne med forsøget, mener sagsbehandlerne Cecilie Stæhr Rasmussen (t.v.), Birgit Graack og afdelingschef Mette Landbo (t.h.). Foto: Jakob Carlsen
Der er kommet gang i sagerne med forsøget, mener sagsbehandlerne Cecilie Stæhr Rasmussen (t.v.), Birgit Graack og afdelingschef Mette Landbo (t.h.). Foto: Jakob Carlsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 17 / 2018

Hundelorten er taget af bordet

Sagsbehandlere på jobcenteret på Lærkevej i Københavns Nordvestkvarter er gået fra at have 225 sager til 50 som led i et toårigt forsøg. Arbejdsglæden er tilbage, fordi de føler, at de nu kan udrette noget med gruppen af tunge ledige, der har siddet fast i systemet i mange år. Spørgsmålet er om det er fremtidens model.

Det er nye tider på Jobcenteret på Lærkevej. I hvert fald i afdelingen Job og Indsats 6, hvor man arbejder med den gruppe ledige, som man siger har andre problemer end ledighed. 

De nye arbejdsmetoder, som er en del af et toårigt forsøg, betyder blandt andet, at sagsbehandlerne selv kan planlægge deres arbejdsdag. Det betyder for eksempel, at borgeren møder samme sagsbehandler hver gang. Hvor usædvanligt det er i forhold til den tidligere praksis, illustrerer sagsbehandler Cecilie Stæhr Rasmussen med en lille historie fra den nye hverdag.

– Jeg havde en mand, der i starten simpelthen ikke troede på, at det var mig, han ville møde næste gang igen. Jeg lovede ham det. Da han så kom næste gang og mødte mig, sagde han, ”det var godt nok satans”. Han hev en hundelortepose op af lommen. Han forklarede, at den havde han tænkt sig at sætte på bordet foran den nye sagsbehandler og sige, ”I er fulde af lort”, fortæller hun. 

50 sager

har sagsbehandlerne i afdelingen Job og Indsats 6 på Lærkevej i modsætning til 225 tidligere.

Borgerne var vant til, at de skulle møde et nyt ansigt hver gang og bruge den sparsomme tid på at fortælle deres historie endnu en gang. Alene i kontinuiteten ligger en tidsbesparelse og en mulighed for at komme videre med sagerne, mener sagsbehandler Birgit Graack, der også er med i forsøget. 

– Mange af de borgere, vi har her i afdelingen, har været her i rigtig mange år og oplevet lidt af hvert, og det skal vi ind og reparere på. Der er mange ting, der er blevet lovet og ikke gjort. Det skyldes det system, vi arbejdede under med stor sagsstamme, meget kort tid til både samtalerne og forberedelsen og mange skiftende sagsbehandlere. Fordi vi nu har tiden, er forholdet mellem borger og sagsbehandler rimelig hurtigt blevet bygget op. De kan ringe til os direkte på vores arbejdsmobil. Det kan være en lille ting for mig, men for dem kan det være hele verden, der er ved at vælte, siger Birgit Graack.

Hurtigere afklaring 

Forsøgsafdelingen består af 10 sagsbehandlere og otte virksomhedskonsulenter, der alle har omkring 50 sager, hvor sagsbehandlerne tidligere sad med omkring 225 sager. Man arbejder med gruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, det vil sige de ledige, som har andre problemer end ledighed. Der er tale om fysiske og psykiske problemer, sociale problemer og/eller misbrugsproblemer.

Birgit Graack kan fortælle, at hun på et tidspunkt var oppe på at have 280 sager i sin portefølje. Hun beskriver det som ren ekspedition og drift uden fremdrift.

– Man var ved at få stress, når man mødte mandag morgen, for man vidste, at man havde seks samtaler om formiddagen og administrativt arbejde om eftermiddagen. Det kørte bare bum, bum, bum. Det hele var booket ind i din kalender og skuldrene sad oppe ved ørerne. Det var hamsterhjulet ud over alle grænser.

I det nye system kommer sagerne for en dag.

– Vi har tid til at grave ned i sagen og se, hvad der egentlig ligger i den. Når vi gør det, så tænker vi tit, hold nu op, det skulle vi have gjort noget ved for lang tid siden. Nu mærker vi et flow i sagerne. Vi får borgerne på rette hylde. Du har overblikket, fordi du kun har 50 borgere, og du ved præcis, hvor skoen trykker, siger Birgit Graack.

LÆS OGSÅ Jobcentre stoler ikke på lægers vurdering

Cecilie Stæhr Rasmussen tror også, at sagerne kunne være afgjort tidlig-ere, hvis man havde haft tid.

– Nogle af dem kunne være afklaret til ressourceforløb, fleksjob eller pension for to-tre-fem år siden. Der var måske fire-fem samtaler ud af de daglige seks samtaler, hvor man bare kørte drift. Der var ikke tid til, at man lige ringede rundt til relevante instanser som praktiserende læge eller Socialforvaltningen, fortæller Cecilie Stæhr Rasmussen.

Det hører med til historien, at Københavns Kommune har været kendt for at tolke reglerne om førtidspension meget restriktivt. Det er en del af den nye stil, at man ser mere lempeligt på tildelingen af pension. I år er der ved udgangen af august tildelt lige så mange førtidspensioner som i hele 2017. 

Hjemmebesøg

Sagsbehandlerne i forsøget oplever det som banebrydende, at de som led i forsøget kan tage på hjemmebesøg.

– Der er nogen, som er afsindigt svære at få hevet ind af en eller anden grund. Man sidder og laver en plan om ressourceforløb, men det bliver ikke gjort, for konen tør ikke komme herind og aflyser gang på gang. Så kan jeg tage på hjemmebesøg. Så sidder datteren der måske også, som kan komme med supplerende oplysninger og hjælpe hukommelsen på vej. Det er også en faglig tilfredsstillelse for os. Sagen har måske ligget stille i to år, siger Birgit Graack.

75 millioner

kroner er der afsat i Københavns Kommunes budget 2019 til over en fireårig periode at mindske antallet af sager den enkelte sagsbehandler sidder med.

Deres oplevelse er, at borgerne er meget glade for den mulighed, og at det ikke opfattes som invaderende, tværtimod.

– Jeg var ude hos en borger. Hun ringede og var så grådlabil. Hun har ingen at tale med. Jeg tog ud til hende næste dag. Hun var så glad. Det giver hende måske lidt mod til at komme ud og ikke sidde derhjemme og sumpe, siger Cecilie Stæhr Rasmussen.

Hun har også et andet eksempel.

– Jeg havde en mand, der ikke kom til lægen. Vi havde prøvet i to måneder at få ham derop. Til sidst cyklede jeg hjem til ham og sagde, nu skal du til lægen. Og så blev det ordnet, og vi kunne komme videre. Ja, det tager tid, men det tager mere tid, at sagen går i stå, fordi jeg skal vente flere måneder på, at han kommer til lægen, siger Cecilie Stæhr Rasmussen.

Kan det betale sig?

Afdelingsleder Mette Landbo kan konstatere, at hendes medarbejdere er blevet markant gladere for deres arbejde.

LÆS OGSÅ Presset fra borgere fik politikerne til at sadle om
FOR ABONNENTER

– Den meget pressede hverdag med højt sagstal, kalenderstyring og minimal tid til den enkelte borger, som de skulle arbejde under før, skaber sjældent værdi for offentligt ansatte. Man er er jo typisk drevet af, at man gerne vil hjælpe borgerne videre, skabe en positiv ændring i deres liv, og det var der kun i meget begrænset omfang mulighed for, siger hun.

Men i sidste ende skal forsøget vise så gode resultater, at økonomifolkene og politikerne kan forstå det.

– Det bedste resultat, jeg tror, vi kan fremvise, er den hurtige afklaring. Det, at borgeren er på rette hylde og forsørgelse fremfor at hænge i systemet. Det er en rigtig udfordret borgergruppe, så på den måde er jeg ikke sikker på, at vi nødvendigvis kan levere meget bedre resultater på ordinær beskæftigelse, men forhåbentligt på småjobs og fleksjob, siger Mette Landbo.

Foto: Jakob Carlsen

Hjemmebesøg er et godt redskab, når det handler om de svageste borgere: – Det er også med til at signalere, at vi er klar over, at der er et problem, og ikke bare står og truer med sanktioner, siger Birgit Graack.

Der er også andre aspekter.

– Det er enormt vigtigt, at man som offentlig myndighed husker på, at man er sat i verden for at hjælpe borgerne bedst muligt på vej. Jobcenteret har et rigtigt dårligt ry. Her på Lærkevej har vi kæmpet med Facebookgrupper som Jobcenterets Ofre. Det er vigtigt at vise, at vi er noget andet, siger Mette Landbo.

Et andet og bedre møde med borgeren kan også give en økonomisk gevinst i den anden ende. 

– Set i bredere perspektiv er det vigtigt, at den her gruppe borgere ikke ryger for langt ned. For et liv som ledig på langvarig kontanthjælp kan påvirke hele familien, børnenes muligheder og trivsel, udgifter til sundhedsvæsenet. Det er en bred vifte af ting, der kan blive rigtigt dyre omkring de her borgere. Griber man dem hurtigere, så sparer man også på de udgifter, siger Mette Landbo.

Arbejdsglæden kan dog også omsættes til økonomisk gevinst.

– Det mindsker sygefraværet. Og færre siger op. Der er en mindre medarbejderomsætning på grund af større tilfredshed, siger Mette Landbo.

Borgeren 

Jacob Bang Tørnquist er en af de borgere, som Birgit Graack er sagsbehandler for. Den nye tilgang på Lærkevej har givet ham troen på sig selv og systemet tilbage.

LÆS OGSÅ Kommuner håber på færre jobindsatsregler

Hans nedtur startede for fire år siden, da han blev færdig med sit speciale som geolog. 

– Specialeskrivningen havde knækket mig. Og så gik min familie også i stykker efter en tid, hvor jeg havde det skidt, fortæller den nu 44-årige Jacob Bang Tørnquist.

Først havde han to år på dagpenge fra A-kassen. Da de slap op, kom han på kontanthjælp.

– Jeg tror, at jeg fik opbygget en slags angst for det offentlige system. Dagpengesystemet var en stor kold maskine. Jeg vidste, at jeg havde brug for hjælp, men der var ikke noget at hente nogen steder. Det var lukket land, også når jeg prøvede at gå gennem jobcenteret, forklarer han. 

– Da jeg kom her, fik jeg nærmest et chok. Pludselig blev jeg mødt med forståelse. Så begyndte tingene at vende, og jeg holdt op med at være bange. Jeg har grundlæggende fået det bedre lige siden og har fået mere mod og tro på, at der snart dukker noget op. 

Det at have en fast sagsbehandler betyder meget for ham.

438 personer

havde fået tildelt førtidspension i København ved udgangen af august i år. Det er mere end i hele 2017. I august sidste år havde kun 243 fået førtidspension. Det er altså en stigning på 80 procent i forhold til august sidste år.

– Førhen var det altid en ny. Jeg skulle hele tiden forklare tingene igen og igen. Dels skulle man rippe op i ting, som man havde det skidt med, og dels var der hele tiden det der med, om de nu troede på mig eller tænkte, at jeg bare prøvede at snyde. Det er forsvundet. Jeg oplever, at der faktisk sidder en person, der gerne vil hjælpe mig og har mulighed for at hjælpe.

Jacob Bang Tørnquist har været gennem et godt mentorforløb og har nu fået tilknyttet en virksomhedskonsulent, der skal hjælpe ham med at komme i praktik.

– Jeg skal ud og i gang og prøve at lave noget på en arbejdsplads, siger Jacob Bang Tørnquist, som inden geologistudierne var kørelærer. tkn@kl.dk

Skriv hvad du søger