En gang om måneden henter Ulla Saaby Steffensen laboratorieudstyret ude hos kommunerne og tager det med op på hospitalet til kontrol. Foto: Astrid Dalum
En gang om måneden henter Ulla Saaby Steffensen laboratorieudstyret ude hos kommunerne og tager det med op på hospitalet til kontrol. Foto: Astrid Dalum
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 17 / 2018

Efterlad ikke børn og blodprøver i bilen

Kommunale sygeplejersker tjekker infektionstal og blodprocenter som aldrig før. For at sikre en høj kvalitet af prøverne har Struer og Holstebro kommuner indgået et tæt samarbejde med sygehusets bioanalytikere.

Temperaturfølsomt måleudstyr og blodprøver, der ligger og rasler rundt i en 30 grader varm bil hele dagen, er ikke det optimale udgangspunkt for et korrekt prøvesvar. Det har Holstebro og Struer kommuner måttet sande, efter de har haft besøg af sygehusets bioanalytikere, som har tjekket arbejdsgange og udstyr, når de kommunale akutsygeplejersker tager blodprøver på syge borgere i eget hjem.

– Det er jo helt forfærdeligt at tænke på, at vi bare kørte rundt med udstyr og prøver i en 30 grader varm bil. Vi ved godt, at man ikke må efterlade børn og dyr i bilen, men det gælder altså også vores måleudstyr, som er temperaturfølsomt. Vores arbejde er jo nyttesløst, hvis vi ikke kan regne med de målinger, vi tager, siger Grethe K. Pedersen, akutsygeplejerske i Holstebro.

Samarbejdsaftale

  • Struer og Holstebro kommuner har indgået en samarbejdsaftale med Klinisk Biokemisk Afdeling ved Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland om kvalitetssikring af kommunens laboratorieudstyr. 
  • Kommunerne har hver købt 16 timers bistand om måneden fra en bioanalytiker.
  • Timerne skal bruges til kvalitetssikring af udstyret og faglig oplæring af personalet.

Sidste år indledte Holstebro og Struer kommuner sammen med Hospitalsenheden Vest et pilotprojekt, hvor bioanalytiker Ulla Saaby Steffensen en dag om ugen forlod hospitalet for at hjælpe de kommunale sygeplejersker med at sikre kvaliteten af det stigende antal prøver, der tages på plejehjem, akutpladser og i eget hjem.

Problemet med de store temperaturudsving var noget af det første, hun bed mærke i, da hun kom ud i den kommunale virkelighed.

– De kommunale sygeplejersker arbejder i en helt anden virkelighed end den, vi er vant til på hospitalerne. De kører rundt mellem borgerne, og da jeg i januar havde en temperaturmåler i sygeplejerskernes akuttaske, var den nede på minus to grader og oppe på 32 grader. Det er jo helt galt og kan resultere i forkerte resultater, forklarer Ulla Saaby Steffensen. 

I dag har Holstebro Kommune indkøbt klimakasser til akutsygeplejerskernes biler, som holder udstyret inden for den tilladte temperatur hele året rundt. 

– Det har løst rigtig mange problemer, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange der stadig kører rundt med udstyr i isende frostvejr og hed sommervarme. Der er et kæmpe behov for rådgivning ude i kommunerne, siger Grethe K. Pedersen.

Et sikkerhedsnet

Siden foråret 2017 har kvalitetssikring af decentralt laboratorieudstyr i kommunerne været et krav fra Sundhedsstyrelsen, men det er op til den enkelte kommune at finde ud af, hvordan de konkret vil løse opgaven.

Foto: Astrid Dalum

– Det er helt afgør­ende, at lægerne kan regne med de svar, prøverne viser, når de skal tage stilling til, om borgeren skal indlægges eller kan blive i eget hjem, siger bioanalytiker Ulla Saaby Steffensen.

– Det undrer mig, at man har stillet nye krav om kvalitetssikring til de kommunale akutfunktioner uden at følge op på, hvordan kommunerne skal gribe opgaven an. Vi har jo mange års erfaring med at kvalitetssikre udstyret hos de praktiserende læger, der har en fast kontrolordning, forklarer Karina Willemoes Ladefoged, chefbioanalytiker på Hospitalsenheden Vest.

Netop derfor er hun glad for, at det lykkedes at lave en permanent aftale om kvalitetssikring med både Struer og Holstebro kommuner, da pilotforsøget sluttede i foråret 2018. Kommunerne har i den nye samarbejdsaftale med sygehuset hver købt 16 timers bistand om måneden fra en bioanalytiker.

LÆS OGSÅ Flere fattige i opgangstid

– Kommunerne overtager stadig flere sygefaglige opgaver, og derfor er det vigtigt, at vi flytter lidt af tankegangen omkring kvalitetssikring fra hospitalerne ud i kommunerne. Sygeplejerskerne og de praktiserende læger står ude hos borgeren og skal handle på de svar, som prøverne viser. I den situation er det afgørende, at lægen kan stole på resultatet, siger Karina Willemoes Ladefoged. 

Luftbobler og fugt

Det ser måske simpelt ud, når sygeplejersken nede hos lægen tager en lille blodprøve i din finger, men der er faktisk mange ting, som kan gå galt, når sådan en prøve skal tages. 

– Når man tager kapillære blodprøver i fingeren, er det vigtigt, at man gør det korrekt, da det drejer sig om meget små mængder. Hvis man får for meget vævsvæske med, får man for lave værdier. Det kan også give fejl, hvis der er luftbobler i prøven, eller hvis sygeplejersken kommer til at røre det felt, hvor resultatet skal aflæses, forklarer Ulla Saaby Steffensen.

Hun er tydeligt engageret og indrømmer gerne, at bioanalytikere er lidt nørdede.

– Vi har blik for detaljen, og en af vores spidskompetencer er at følge en analyseinstruks udførligt. Vi er opdraget til at kvalitetssikre hele tiden, mens sygeplejerskerne har et andet fokus. Hvis jeg blev kastet ud i en bundvask, som sygeplejerskerne kalder det, ville jeg jo heller ikke vide, hvordan jeg skulle gribe det an, siger Ulla Saaby Steffensen.

Kvaliteten halter

I Holstebro føler sygeplejerske Grethe K. Pedersen sig ikke det mindste stødt over, at en bioanalytiker fra sygehuset kommer og kigger hende og kollegaerne over skulderen. Tværtimod føles det som en lettelse.

Kommunale opgaver

  • Kommunerne har siden 2017 haft pligt til at kunne foretage 
  • en række prøver på deres akutpladser. 
  • Blandt andet kapillære blodprøver til måling af infektionstal, blodsukker og blodprocent. Samt prøver til mikrobiologiske undersøgelser, herunder podning og urindyrkning.
  • De kommunale akutfunktioner skal løbende kvalitetssikre 
  • indsatserne.

– Det er så dejligt, at Ulla kommer og holder styr på det hele. Vi har forsøgt at gøre det selv, men vores kompetencer ligger et andet sted. Nu sørger Ulla for, at vores udstyr er gennemtjekket hele tiden, at vi har styr på temperaturen, og at vi bruger den korrekte teknik, når vi laver prøverne. Det er helt fantastisk, siger hun. 

Grete K. Pedersen har tidligere været ansat i 25 år i en region, og hun lægger ikke skjul på, at hun mener, kommunerne halter bagefter, når det handler om kvalitetssikring.

– Kvaliteten af vores arbejde kan godt blive bedre. Den enkelte medarbejder går alene ude i de små hjem, og mange udfører deres opgaver på den måde, de mener er bedst. Der mangler en overordnet kontrol, som kan sikre en ensartet og høj kvalitet, siger Grethe K. Pedersen. gij@kl.dk 

Skriv hvad du søger