Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 16 / 2018

Folkeskolen har brug for klar retning og sammenhængskraft

tekst KL

Så kom regeringens udspil om folkeskolen. Et udspil, der ændrer folkeskolereformen, og som indeholder et forsøg med selvstyrende skoler. 

Siden folkeskolereformens start i 2013 har det ikke skortet på forslag til justeringer og ændringer. Siden folkeskolereformen blev indført har der været ni konkrete forsøg samt et stort antal puljer. I KL mener vi, at folkeskolen er alt for vigtig til at blive gjort til genstand for konstante ændringsforslag med den følgende usikkerhed og forvirring. Der er behov for, at Folketinget sætter en klar retning for folkeskolen og holder fast ved den. Derfor bør den planlagte evaluering af folkeskolereformen i 2020 foretages hurtigst muligt. Der er behov for at danne sig et overblik over og viden om, hvad der i de seneste år har haft den ønskede effekt, og hvad der ikke har. Den viden skal danne baggrund for en grundig drøftelse og bred skolepolitisk debat om behovet for ændringer.

Folkeskolereformen er Folketingets. Der er brug for, at Folketinget bestemmer sig og sætter en klar retning for folkeskolen, som kommunerne kan agere inden for. Uanset om folkeskolereformen fastholdes, justeres eller ændres, er udfordringerne de samme.

Så kære Folkevalgte på Christiansborg – når I sætter jer sammen for at diskutere regeringens udspil, så husk: Vi har stadig ikke fået brudt den negative sociale arv, og ikke alle børn trives og lærer mest muligt. Herudover er mange unge uafklarede i deres uddannelses- og karrierevalg, når de er færdige med folkeskolen, og frafaldet på ungdomsuddannelser er for stort. Udfordringer som kalder på seriøsitet og grundighed i lovarbejdet og en retning, som peger mange år frem. 

KL har derfor også taget afstand fra forslaget om forsøg med en ny skoleform. Det er der ikke brug for. Der er i stedet brug for at skabe mest mulig samhørighed om folkeskolen. Folkeskolen er en hjørnesten i vores velfærdssamfund og et kommunalt ansvar. Det er kommunerne, som kan skabe sammenhæng mellem skole og dagtilbud, mellem skole og erhvervsliv, mellem skole og foreningsliv, mellem skole og ungdomsuddannelse. Kommunerne skaber sammenhæng mellem skole og social- og familieindsats. Vi hjælper dem, der har det svært, og dem, der har brug for flere udfordringer. Vi kan se og virke på tværs af skoler og indsatser for at sikre dem, det hele handler om – nemlig vores børn og unge.

Mange steder kan det give mening at styrke elev- og forældreejerskabet. KL vil gerne drøfte, hvordan det kan se ud. Men det er en ny skoleform ikke svaret på.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Folkeskolen har brug for klar retning og sammenhængskraft Felter med * skal udfyldes
 
Af: Hans Houmøller
Den 26.09.2018 kl. 12:29

KL mangler jordforbindelse og fornemmelse af virkeligheden

svar på: Folkeskolen har brug for klar retning og sammenhængskraft

KL lever i et parallelsamfund med skyklapper og ja-hatte i rigelige mængder, så de har en fuldstændig forkvaklet forståelse af folkeskolen, og hvad der er muligt i den.
Hvad KL ødelagt gennem de seneste år i folkeskolen, er heller ikke i KLs mindset.
Folkeskolen burde fjerens fra KL.

Af: Niels Chr. Sauer
Den 26.09.2018 kl. 11:52

Le eller græde?

svar på: Folkeskolen har brug for klar retning og sammenhængskraft

Først rakker man folkeskolen sønder og sammen i et par år, mistænkeliggør dens frontarbejdere systematisk og gør alt, hvad der står i ens magt, for at manøvrere dem ud på sidelinjen. Dernæst kaster man hele institutionen op i luften i Danmarkshistoriens største lockout, gennemtvinger med lyssky metoder en lov, om lærernes arbejdstid, der bryder med grundlæggende værdier i vores samfund og internationale aftaler og påtvinger den opvoksende generation verdens længste dødsyge discountskoletid med elendige vilkår for elever såvel som for lærere.

Og så giver man sig til at præke samhørighed og sammenhængskraft.

Skal man le eller græde?

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger