Foto: Thomas Vilhelm / Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Vilhelm / Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 16 / 2018

Det er let at råbe mål

At være træner for børn kan give flygtninge bedre sprog, netværk og en ny fremtid. Men trænergerningen vil også kunne hjælpe unge skoledroppere tilbage på sporet. Derfor vil Benny Würtz, WESi3, uddanne kommunale medarbejdere til at gøre teenagere til trænere i idræt.
tekst Tom Ekeroth

Det kræver engagement, men ikke et perfekt sprog at træne børn. Og trænerjobbet kan styrke sproget, skabe netværk og succesoplevelser. Det så Benny Würtz, direktør i WESi3, da han sammen med DBU København og Gentofte Kommune for et par år siden lavede et pilotprojekt.

– Vi prøvede om, vi kunne lære de unge uledsagede flygtninge dansk på en anden måde, end man normalt gjorde ved klasseundervisning. Vi ville uddanne dem til at undervise børn i idræt. De havde ikke mange ord, men de kunne vise det med kroppen, og den der kombination af børn og store drenge og piger, der talte lidt sjovt, var rigtig god. Det er vigtigt at skabe en virkelighed, hvor flygtningene føler sig trygge og glade. For så er man bedre til at lære, siger Benny Würtz, der også har en fortid som kommunaldirektør.

En af deltagerne, den dengang 17-årige Avin Otman fra Syrien, siger det sådan:

– Første gang var jeg bange, fordi jeg ikke er så god til dansk. Men så gjorde jeg det bare. Jeg var ikke så bange for at sige noget forkert, fordi det er små børn.

LÆS OGSÅ Brede forlig giver kommunaldirektøren arbejdsro
FOR ABONNENTER

Få de unge med

Benny Würtz fortæller, at pilotprojektet begyndte i de lokale idrætsklubber i Gentofte Kommune.

– Vi havde syv drenge og tre piger. De syv drenge begyndte i HIK fodbold. Det var de vilde med, mens pigerne gerne ville spille volley. Bagefter blev de unge flygtninge i klubberne, fik et netværk og blev en del af lokalsamfundet. Den ide kørte DBU og jeg videre med, og vi blev enige om, at vi ville have ideen op i stor skala, forklarer Benny Würtz.

Han fortæller, at DBU har en vision om ”at være en del af noget større”, og derfor håber organisationen nu, at projektet kan blive rullet ud til kommunerne.

– Vi vil gerne uddanne jer, så I er selvgående. I skal have et nyt værktøj, hvis I vil, så kan I selv køre det. Vi hjælper gerne, men vi skal ikke ud og være konsulenter hos jer, siger han.

LÆS OGSÅ KL: Staten bør selv stå for håndtrykkene

Den officielle titel på projektet er LITE – det står for projektlederuddannelse i Ledelse og Idræt for Teenagere.

Om Benny Würtz

Med en baggrund som major i det danske forsvar, direktør i Solrød Kommune, kommunaldirektør i Birkerød Kommune og fem år på posten som administrerende direktør i DSB S-tog har Benny Würtz siden 2008 drevet selvstændig konsulentvirksomhed med fokus på strategiprocesser, beskæftigelsesprojekter, lederudvikling og outplacement. 

Han er aktiv i det danske foreningsliv og har blandt andet lavet tv om unge ledere inden for fodboldverdenen, skrevet bøger om ledelse og sidder med i flere bestyrelser.

– Vi er ikke bundet af, at deltagerne skal være flygtninge. Nogle kommuner har måske et problem med drenge eller piger i 9.-10. klassesalderen. Det kunne være rigtig godt at samle nogle af dem, der er faldet ud af uddannelsessystemet, op, så de får lyst til at komme i uddannelse igen. På den her måde kommer de ud i en klub og får et netværk. Samtidig har klubberne nogle sponsorer, som man kan snakke med: ”Der går en gut, som vi har samlet op, han er faktisk rigtig god til at træne børn. Kunne du ikke tænke dig at give ham en læreplads?”, siger Benny Würtz, som er overbevist om, at man kan samle nogle af de unge i denne gruppe op. 

– Flygtninge og unge er de to målgrupper, vi nu går efter, og jeg skal uddanne nogle i kommunerne til, at de selv kan gå hjem og lave et projekt, hvor de definerer det ud fra de borgere, som de nu synes, det er interessant at tage med i projektet. Selve gennemførelsen har vi også penge til fra DBU’s udviklingspulje her i pilotforsøget, så det skal kommunerne heller ikke betale for. Den eneste udgift, kommunerne har, er til deltagernes kursusophold, siger han. 

Thomas Kristensen, der dengang var breddekoordinator i HIK Fodbold, sagde efter det første projekt:

LÆS OGSÅ Virksomhedspraktik er den bedste jobsamtale
FOR ABONNENTER

– Vi oplevede i HIK en dedikeret, interesseret og lærevillig skare af unge mennesker, der ved hjælp af de tillærte kompetencer fra første del af projekt-et blev rustet til at kunne være medansvarlige på afvikling af fodboldtræning.

Men hvem er det, der er målgruppen for Benny Würtz’ kursus? I begyndelsen troede han, at det var jobcentrene og socialområdet, han skulle i kontakt med, men han fandt ud af, at det også er kultur og fritid samt ungdomsskolen. Det er der, de har de unge. 

Selve uddannelsen af de kommende projektledere tager fire dages internat plus en halv dag forud for internat. 

Indtil videre er der tre kommuner, der har taget mod tilbuddet. Det drejer sig om Egedal, Gentofte og Rudersdal kommuner. tek@kl.dk

LÆS OGSÅ Sådan holder man fast i polsk arbejdskraft
FOR ABONNENTER

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Det er let at råbe mål Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger