Foto: Jakob Carlsen
Foto: Jakob Carlsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 15 / 2018

Tre nye indbyggere kostede en million stykket

Flere veldrevne kommuner har fået ubehagelige økonomiske overraskelser henover sommeren blandt andet på grund af stigende indbyggertal. Mange af dem kæmper nu med at få budgetterne for 2019 til at hænge sammen.
tekst Rudi Holm

Ferien var ikke mange dage gammel, da Mogens Jespersen (V) fik det opkald, han mindst af alt ønskede sig midt i afslapningen under den brændende sommersol. Mariagerfjords borgmester var taget af sted på den årlige sommerferie med ro i sindet og med bevidstheden om, at budgettet i hans kommune for 2019 så forholdsvis fornuftigt ud.

Ganske vist så det i slutningen af juni ud til, at der ville mangle 30 millioner kroner i budgettet for det kommende år. Men de 22 millioner var allerede fundet ved en generel én procent besparelse i kommunen. Derfor tegnede det til at blive en forholdsvis enkel øvelse for Mogens Jespersen og hans kolleger i byrådet at få skruet 2019-budgettet sammen, når de alle var tilbage efter sommerferien og skulle tage hul på de politiske drøftelser.

– Vi var ret optimistiske med kun at mangle cirka otte millioner kroner, siger han. 

Skriv hvad du søger