Illustration: Gitte Skov
Illustration: Gitte Skov
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 14 / 2018

Der skal også være penge til bussen og vikaren

Skolelærere og virksomhedsledere har ikke nødvendigvis tid til at tale i telefon på samme tidspunkt i løbet af dagen. Alene sådan en praktisk hurdle kan være en barriere for at få skabt kontakt mellem skoleelever og arbejdspladser. Men så er der heldigvis erhvervsplaymakeren.
tekst Sidsel Boye

Kommunerne har ingen penge, og det har skolerne heller ikke. Og hvis ikke der er penge til en bus og heller ikke noget tilbage på skolens vikarkonto, kan det være svært for en skoleklasse at rive en dag ud af skemaet for at tage på virksomhedsbesøg.

Det problem har Aalborg Kommune taget højde for ved at øremærke penge til, at eleverne kommer uden for skolens matrikel og henter noget viden i virkeligheden. Det fortæller kommunens erhvervsplaymaker, Thomas Overgaard. Hans opgave er at skabe kontakt til virksomhederne og bane vej for at eleverne kan komme på nogle lærerige besøg, og derfor lyder hans måske lidt kedelige, men meget velmente råd, at man skal huske at tage højde for økonomien.

Thomas Overgaard blev ansat som landets første erhvervsplaymaker for tre år siden, og siden har fem andre jyske kommuner fulgt trop.

Skriv hvad du søger