I de store byer bruges betalingsparkering mest af alt til at regulere trængslen. Foto: Claus Bjørn Larsen / Ritzau Scanpix
I de store byer bruges betalingsparkering mest af alt til at regulere trængslen. Foto: Claus Bjørn Larsen / Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 10 / 2018

Staten overtager pengemaskinen

Regeringen kritiseres for manglende kvalitet i forarbejdet til en ny lov om modregning i kommunernes parkeringsindtægter. Med et pennestrøg og uden grundige analyser er et trecifret millionbeløb fra betalende bilister flyttet over i statskassen.
tekst Rudi Holm

Betalingsparkering er blevet en pengemaskine for kommunerne. Sådan lød økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Billes (LA) forklaring, da han for nylig præsenterede en politisk aftale om en ny model for modregning i kommunernes parkeringsindtægter. Modellen flytter et markant beløb på mellem 300 til 350 millioner kroner over i statskassen.

Ministeren slog blandt andet til lyd for, at det nu skulle gøres ”mindre lukrativt for kommunerne at opkræve afgifter”. Spørgsmålet er så, om kommunerne planlægger at sætte priserne på parkering ned, om de helt overvejer at fjerne parkeringsafgifterne, eller om de måske vælger den helt modsatte vej; at hæve parkeringsafgifterne for at modvirke det finansieringstab, som den nye ordning påfører dem fra 2019.

Nyhedsmagasinet Danske Kommuner satte sig for at undersøge det spørgsmål med en minirundspørge til en række af de kommuner, der har betalingsparkering, og det gennemgående svar er, at kommunerne hverken vil fjerne, hæve eller sænke parkeringsafgifterne. Bilisterne i byerne kan altså forvente status quo foran betalingsautomaterne eller betalingsappen. Og dermed kan Simon Emil Ammitzbøll-Bille glæde sig over, at han næste år kan høste knap 350 millioner kroner fra ”kommunernes pengemaskine”.

Skriv hvad du søger