Lektor og MSc. René Kristensen har aldrig hørt om et barn, der hed Svend-Bent. Derfor bruger han Svend-Bent som den gennemgående figur, når han taler om trivsel i skolen. Arkivfoto
Lektor og MSc. René Kristensen har aldrig hørt om et barn, der hed Svend-Bent. Derfor bruger han Svend-Bent som den gennemgående figur, når han taler om trivsel i skolen. Arkivfoto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 08 / 2018

Svend-Bent skal tage fødderne ned fra bordet

Det er vigtigt, at der fortsat er nogle medarbejdere, der er klædt på til at skabe god trivsel og adfærd i skolerne. Det siger lektor René Kristensen. Han mener, at trivselsarbejdet skal udvides til at starte allerede i daginstitutionerne, og at der samtidig er brug for en generel opdatering af trivselsindsatsen til version 2.0.
tekst Sidsel Boye

Forestil dig for en kort stund, at du er lærer og kommer ind i klassen. Du går hen til Svend-Bent, som sidder med fødderne på bordet og stirrer ham ind i øjnene: ”Jeg sagde til dig, at du skal få de der fødder ned, og det skal være nu. Ellers ryger du ud!” I det øjeblik har du tabt situationen. For hvis Svend-Bent tager fødderne ned, vil han samtidig føle sig ydmyget og tænke, at læreren er en idiot. Hvis Svend-Bent ikke tager benene ned, kommer du som lærer også til at fremstå som taberen. Under alle omstændigheder er relationen mellem elev og lærer på forhånd dødfødt. 

Det er lektor på University College Lillebælt (UCL), René Kristensen, der står bag det lille tankeeksperiment, som handler om lærerens arbejde med relationer. 

René Kristensen er ansvarlig for undervisningen vedrørende adfærd, kontakt og trivsel (AKT) og inklusion på UCL, og han er bekymret for, hvad der sker med AKT-arbejdet i disse år, og om der fortsat vil være AKT-medarbejdere, som er klædt godt på til at håndtere komplekse trivselsopgaver med kaos-klasser og med elever, der har særlige behov.

Skriv hvad du søger