Illustration: Morten Voigt
Illustration: Morten Voigt
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 08 / 2018

Kajen skal ikke give kassen

Et oplæg til ny havnelov peger på, at havnene skal være aktieselskaber. Det kan betyde, at kommunerne mister muligheder for at føre en aktiv lokal erhvervspolitik, og kommunerne frygter, at ministeren ikke forstår, at havne handler om infrastruktur og ikke om forretning.

Danmark har mange havne, og de er stort set alle ejet af kommunerne. Men når kommunerne fra 2009 og frem til 2020 investerer omkring en milliard kroner om året i deres i alt 80 erhvervshavne, er det så en overinvestering? Forsømmer kommunerne at markedsteste investeringerne, og skulle man i højere grad have en national prioritering af enkelte erhvervshavne?

Det var nogle af de provokerende spørgsmål, som Morten Thorball, direktør og Partner i Struensee & Co., stillede, da han præsenterede en analyse af de danske erhvervshavne på en konference i Esbjerg for nylig. Konferencen blev afholdt af Danske Havne og var samtidig brancheorganisationens generalforsamling.

En del af analysens præmis om at måle havne, som om de var private virksomheder, der skal give afkast, faldt mange af tilhørerne for brystet, ikke kun de folkevalgte kommunalpolitikere. For havnene er offentlige infrastrukturprojekter, der skal skabe vækst og udvikling. Forretningerne er dem, der ligger på havnen.

Man hører ministeren sige

Skriv hvad du søger