Foto: Mads Jensen /Ritzau Scanpix
Foto: Mads Jensen /Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 06 / 2018

Uforståelige breve drukner demokratiet

Hvorfor bliver kommunerne ved med at sende kilometervis af uforståelig volapyk ud til de sagesløse borgere efter i årtier at have haft bedre breve på dagsorden? Lejre Kommune arbejder med udfordringen og tager det med at skrive, så det er til at forstå, alvorligt.
tekst Tom Ekeroth

Lejre Kommune har taget kampen op mod de uforståelige breve til borgerne. Og det handler om andet end fejlkommunikation. 

– Der er mere på spil end troværdighed og image. Det handler om vores demokrati. Demokrati er fællesskab. Dialog. Indflydelse. Hvis man tromler borgerne med magtfuldkommenhed på skrift, hvad er det så for et fællesskab? At skrive, så det er til at forstå, er en del af Lejre Kommunes langsigtede strategiske indsats for at underbygge vores lokale demokrati. Derfor er det også en af hjørnestenene i vores overordnede vision om, at en kommune skal være et inddragende fællesskab og ikke bare en fjern myndighed, siger borgmester Carsten Rasmussen (S).

Og modtageren er helt enig og glad for, at kommunen har gjort noget ved de uforståelige breve. Rikke Lykke, mor til tre og lejreborger:

Skriv hvad du søger