Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 06 / 2018

Fremtiden ser usund ud

De seneste tal for danskernes sundhed viser, at forebyggelsen har slået fejl over stort set hele linjen. Særlig bekymrende er det, at fremtidens generationer er blevet mere ensomme, overvægtige og ryger mere.

Rystende og deprimerende. Der var ikke meget optimisme, da de nyeste tal for danskernes sundhed blev præsenteret. Trods kampagner og forebyggelse viser den seneste Nationale Sundhedsprofil, at danskerne ryger upåvirkede videre, mens antallet af overvægtige, inaktive og stressede bare stiger og stiger. Mest skræmmende er måske de tal, som viser, at det også går den helt forkerte vej med sundheden blandt de 16-24-årige. 

Hvis man spørger Morten Grønbæk, direktør for Vidensråd for Forebyggelse, er det suverænt værste, at flere unge ryger nu end i 2013. 

– Når man er over 30 år, så begynder man ikke at ryge. Rygning er noget, man begynder med som ung, og så er der nogle, der fortsætter. Når vi ser en stigning blandt unge, kan vi derfor forudse en pukkel af rygere, som vi kommer til at slæbe med os mange år frem, siger Morten Grønbæk.

Skriv hvad du søger