Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 05 / 2018

Kommunale effektiviseringer hele vejen rundt

En KL-undersøgelse viser, at kommunerne tager bredt fat på effektiviseringsdagsordenen i 2018, og at administrationsområdet fortsat er det område, der bidrager mest til de samlede effektiviseringsgevinster. Hvis kommunerne skal fortsætte på samme niveau de kommende år og udvikle nye løsninger, er det nødvendigt, at staten skaber friere rammer for kommunerne og samtidig muliggør et øget investeringsniveau på de borgernære velfærdsområder.
tekst Jane Møller Pedersen, programchef i KL’s Omstillings- og Udviklingsenhed

Effektiviseringer har siden kommunalreformen stået højt på kommunernes dagsorden. Det gør det blandt andet på grund af demografiske udfordringer, økonomiske vilkår og kommunalbestyrelsernes ønsker om at skabe økonomisk råderum til andre prioriteringer.

Økonomiaftalerne mellem regeringen og KL afspejler også denne dagsorden, der dels har fokus på at understøtte effektiviseringer, som kommunerne kan iværksætte inden for eksisterende rammer og dels fokus på at lette kommunernes arbejde ved at ændre på rammerne. Sidstnævnte indsatser har dog ikke altid en lige let gang på jorden i Folketinget.

En KL-undersøgelse viser, at kommunerne forventer at effektivisere for 1,7 milliarder kroner i 2018. Effektiviseringerne finder sted på alle områder i kommunerne og ved mange forskellige greb. Det er alt fra tværgående samarbejde, arbejde med strategier, sammenlægninger af enheder og automatisering af processer til klogere udnyttelse af kvadratmeter m.m. De forskellige indsatser og tiltag, som er i gang eller igangsættes med henblik på gevinstrealisering i fremtiden, afspejler de forskellige udfordringer, som kommunerne står over for. 

Effektiviseringer finder sted på alle områder

Figur 1 viser, at ingen områder er fredet, når der skal udvikles og implementeres effektiviseringspotentialer. Alle områder bidrager, men ligesom tidligere år er administrationsområdet fortsat det område, hvor kommunerne forventer at opnå de største gevinster i 2018. 

LÆS OGSÅ Indkøbsdata skal løfte fremtidens effektiviseringsarbejde

Skole-, social- og ældreområdet rangerer også højt, hvilket blandt andet kan tilskrives, at kommunerne i disse år oplever store befolkningsforskydninger på disse områder. Alene frem mod 2025 forventes antallet af 65+-årige at stige med 145.000 og antallet af 6-16-årige fald­er samtidig med 30.000, mens de 0-5-årige stiger med 53.000. Dertil kommer stigningen i kronikere og unge med diagnoser m.m.

Denne udvikling forstærker behov­et for at omlægge den kommunale service. Det gælder både i forhold til strukturtilpasninger, hvor kommunerne skal sikre, at antallet af skoler og ældreydelser tilpasses den ændrede efterspørgsel. Men også i forhold til at udvikle og levere nye, smartere og billigere løsninger. 

Her er ingen nemme snuptag. Kommunerne har høstet de lavt hængende frugter på effektiviseringstræet, men nye teknologier og øget digitalisering åbner op for at nytænke effektiviseringsbestræbelserne og udvikle nye løsninger eller omdanne eksisterende til andre velfærdsområder. Det ses eksempelvis, at flere kommuner i dag arbejder målrettet med rehabilitering og indførelse af teknologi på det specialiserede socialområde, hvor man via sensorer og virtuel reality kan understøtte samt kommunikere med brugeren på helt nye måder.

Fokus på initiativer i MEP 

Udvikling og effektiviseringer af den borgernære velfærdsservice har været drøftet årligt mellem regeringen og KL i forbindelse med økonomiforhandlingerne. I økonomiaftalen for 2017 blev regeringens omprioriteringsbidrag erstattet af en aftale mellem KL og regeringen om et Moderniserings- og effektiviseringsprogram (MEP), som indebærer, at der fra 2018 til og med 2020 årligt gennemføres effektiviseringer på én milliard kroner. Halvdelen af det frigjorte potentiale bliver i kommunerne. 

LÆS OGSÅ Kommunerne bruger konkurrenceudsættelse intelligent

Med økonomiaftalen for 2018 blev der i regi af moderniserings- og effektviseringsprogrammet aftalt en pakke af tiltag, der skal understøtte effektiviseringsmuligheder for én milliard kroner i 2018 inden for tre overordnede temaer:

1. Forenkling af rammer og styrket styring

  • Forenkling af LAB
  • Én plan og bedre data på tværs af områder 
  • Bedre styringsmuligheder på socialområdet 
  • Kommunale regelforenklingsforslag og frikommuneforsøg

2. Effektiv drift ved samarbejde og nye organiseringer

  • Løn og bogholderi
  • Facility Management

3. Bedre indkøb og øget digitalisering

  • Fællesoffentlig indkøbsstrategisk samarbejde
  • E-handel
  • Digitalisering – for eksempel udstillingsløsning af indkomstdata

Kommunerne er forskellige steder i deres effektiviseringsprocesser og har fokuseret på forskellige områder. Det har derfor været intentionen med moderniseringsprogrammet, at der skal udarbejdes en vifte af initiativer, som den enkelte kommune kan prioritere i forhold til, hvor det giver mening. 

Det billede kommer også frem i undersøgelsen, som viser, at kommunerne har et stort fokus på indsats­erne inden for moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Størstedelen af kommunerne angiver, at de har igangsat flere initiativer, som de forventer giver udslag i væsentlige effektiviseringsgevinster i 2018 og 2019. Der er tale om mange forskelligartede tiltag. Alene på Facility Management er følgende et udsnit af, hvilke indsatser kommunerne arbejder med i 2018: fællesudbud af serviceydelser, standardiseret serviceniveau, centralisering med fokus på samdrift af ejendomme, reduceret brug af eksterne håndværkere, arealoptimering med henblik på salg af ejendomme, digitale bygningssyn m.m.

Et kig i krystalkuglen 

Dansk økonomi er for alvor ved at være kommet ud af den økonomiske krise. Til forskel fra sidste valgperiode er udsigterne for landets økonomi lysere nu. Til gengæld strammer demografien til, og de nyvalgte kommunalbestyrelser står derfor med nogle anderledes udfordringer end deres forgængere. Kommunerne står fortsat og i mange år fremover over for et omfattende effektiviserings- og omprioriteringsbehov. 

LÆS OGSÅ Effektiviseringsprogrammet går ind i en ny fase

Hvis kommunerne skal fortsætte samme effektviseringsniveau som hidtil, så kræver det, at regeringen ”giver en hestesko”, så kommunerne kan høste de frugter, som hænger højere oppe på effektiviseringstræet. Det er dels nødvendigt, at regeringen leverer de aftalte regelforenklinger og skaber friere rammer for kommunerne, så kommunalpolitikerne opnår bedre politiske frihedsgrader. Og dels at regeringen giver mulighed for at øge investeringsomfanget på de borgernære områder, da udvikling af nye effektiviseringsinitiativer ofte kræver større investeringer up-front. •

/ScaledImages/_Global_Artikelbilleder_2018_DK-5___Side-50-graf_645.jpg

Kilde: KL-under-søgelse om kommunernes effektiviseringer, februar 2018

Mange veje til økonomisk råderum

  • Aktuelt er der fokus på følgende områder:
  • Effektiv drift på ejendomsområdet
  • Sæt strøm til løn- og økonomiadministrationen
  • Effektiv drift af sociale botilbud
  • Bedre sammenhængende indsats på tværs
  • Prioritering på tværs af velfærdsområder

Læs mere på KL´s hjemmeside www.kl.dk/omstilling-og-udvikling, hvor der blandt andet findes: resultater fra udviklingsprojekterne i det fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram, benchmarkværktøjer inden for løn- og bogholderiadministrationen samt botilbud, værktøjer, cases og anbefalinger til at arbejde med effektiviseringer.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommunale effektiviseringer hele vejen rundt Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger