Illustration: Mai-Britt Amsler
Illustration: Mai-Britt Amsler
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 04 / 2018

Det skal være let at få fat i borgmesteren

Alle nyvalgte politikere i Thisted og Morsø kommuner har fået en mail fra det lokale nyhedsmedie, LimfjordUpdate.dk, der inviterer til samarbejde, tillid og positive historier.
tekst Sidsel Boye

Et godt råd til de nye borgmestre er, at det skal være let at komme igennem til dem, og at der ikke skal være et filter af sekretærer og sekretariater. For det tager alt for lang tid.

Sådan siger en af dagspressens travle mænd, 30-årige Leon Sørensen fra LimfjordUpdate.dk, som har redaktion i Bjergby på Mors. Han er nyhedsansvarlig på nettet og står desuden for timenyheder mellem kokken 6 og 18 på hverdage på medievirksomhedens tre forskellige radiostationer.

Han har allerede afstemt forventninger med de nyvalgte politikere i såvel Thisted som Morsø Kommune ved at sikre sig, at de er, hvad han kalder sms-kompatible. Og ved at sende dem en mail om, hvad LimfjordUpdate.dk er for et medie, og hvad klausulerede nyheder er for noget. Samt en opfordring til kontakt, hvis der skulle være spørgsmål til samarbejdet.

Skriv hvad du søger