De to naboborgmestre, Steen Christiansen fra Albertslund og Michael Ziegler fra Høje-Taastrup, har hevet tre kvarter ud af deres pressede og uforudsigelige kalender for lige at mødes og gøre status over O.18. Foto: Nils Meilvang / Ritzau Scanpix
De to naboborgmestre, Steen Christiansen fra Albertslund og Michael Ziegler fra Høje-Taastrup, har hevet tre kvarter ud af deres pressede og uforudsigelige kalender for lige at mødes og gøre status over O.18. Foto: Nils Meilvang / Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 03 / 2018

Den danske model lever og har det godt

En atypisk start på overenskomstforhandlingerne og et usædvanligt stort antal krav fra medarbejdersiden har betydet, at parterne på det kommunale område har nok at se til i februar. Men tonen er god, og KL’s topforhandlere, Michael Ziegler (K) og Steen Christiansen (S), går efter fornuftige løsninger.

Tallene taler deres tydelige sprog. Tre ud af fire kommuner har problemer med at skaffe medarbejdere nok til at passe et stigende antal ældre. Samtidig er 28 procent af social- og sundhedsmedarbejderne i dag over 55 år. 

Derfor går de kommunale arbejdsgivere i de aktuelle overenskomstforhandlinger benhårdt efter at gøre det mere attraktivt at søge ind i sosu-faget, og de er parate til at bruge 500 millioner kroner til formålet.

Spørgsmålet er, hvad der skal til, og ifølge borgmester Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, er løsningen ikke ét men flere greb.

– Vi skal bruge pengene på den strategisk klogeste måde, og hvordan det skal ske hører til ved forhandlingsbordet, men det er klart, at løn er et parameter i forhold til at ville et fag, siger han.

Zieglers medforhandler, næstformand i Løn- og Personaleudvalget, Steen Christiansen supplerer:

–Vores opgave er at udvise rettidig omhu. Vi har et stigende antal ældre, og det er en dagsorden, der bekymrer. Signalet er, at ældreplejen er et vigtigt område, og det skal afspejles i løn- og arbejdsforhold. Det er en af byggestenene i at sikre, at vi har både pleje- og sundhedspersonale til opgaven fremover, siger han.

Mænd og lav løn

Sosu-faget er et kvindeområde. Kan mere løn trække mændene ind?

– Det har ikke været en del af strategien. Vi kan se, at medarbejdergruppen gør det kanongodt i dag, siger Steen Christiansen.

Sosu-faget ligger i bunden af lønskalaen, når man ser på de 10 største kommunale faggrupper. Afspejler det fagets betydning?

– Løn skal ikke være udtryk for en højere retfærdighed. Jeg anerkender ikke den diskussion. Der er ingen job i en kommune, der ikke er vigtige. Det gælder både pedellen, skolelæreren, social- og sundhedspersonalet og kommunaldirektøren. Men når vi bevæger os på et arbejdsmarked, hvor der er udbud og efterspørgsel, skal vi sikre, at vi får den nødvendige arbejdskraft, og løn er et af parametrene, siger Michael Ziegler.

Steen Christiansen påpeger, at det kommunale arbejdsmarked ikke kan ses isoleret fra det private arbejdsmarked.

– Vi opererer jo ikke på en øde ø, siger han.

Op i tid

Mange sosu-medarbejdere arbejder på deltid. Er det et tema i forhandlingerne at få dem op i tid?

–Det kan bidrage til at løse det her problem. Man kan gøre det mere attraktivt at tage uddannelsen, men kan vi få nogen til at gå op i tid eller blive nogle flere år, så er det også et bidrag, siger Michael Ziegler.

I går efter at rykke seniordagene, så de følger pensionsalderen. Er det et godt signal i øjeblikket?

LÆS OGSÅ Lærerkommissionen udvider: Skal styrke praktisk fokus

– Vores analyse viser, at seniordagene bidrager til, at vi mister arbejdskraft, som vi gerne ville have. Det var ikke antagelsen, da vi indførte ordningen, siger Michael Ziegler.

– Vi antog, at det ville øge arbejdsudbuddet inden for den sektor, og det må vi tale med hinanden om i en situation, hvor alle ved, at vi skal være længere på arbejdsmarkedet, siger Steen Christiansen.

Sosu-området er det, der har flest sygedage. Er det et tema i forhandlingerne?

– I en overenskomstforhandling er det forholdsvis begrænset, hvad man kan gøre konkret. Vi kan aftale rammer omkring analyser og dialog, men når det gælder den konkrete indsats ved sygefravær, er det et spørgsmål om ledelse, siger Steen Christiansen.

Travl februar

Det er tirsdag eftermiddag, og Steen Christiansen har lige taget bilen over til naboborgmesteren for, at de sammen kan give en status på overenskomstforhandlingerne, som denne gang er kommet lidt atypisk fra start. De indledende forhandlinger har handlet om at finde en forståelse med lærerne om, at de kan forhandle arbejdstidsregler – ligesom alle andre grupper.

– Status er, at vi har været låst lidt af forhandlingsfællesskabets musketer-ed, som har gjort, at vi ikke kunne komme i gang med at forhandle med de andre grupper. Men nu er der en fælles forståelse for, at der er reelle forhandlinger med lærerne, siger Michael Ziegler.

Hvad har det lange tilløb betydet for stemningen i forhandlingerne?

– Stemningen er jo god og ordentlig. Men vi får travlt. Også fordi forhandlingsfællesskabet har udtaget dobbelt så mange krav, som de plejer. Vi har altså halvt så lang tid og dobbelt så mange krav, så der ligger en opgave, siger Steen Christiansen.

– Og uanset tidspres og mange krav, skal vi være færdige 28. februar, siger Michael Ziegler.

Kan I forklare den almindelige borger, hvad det er, I diskuterer med lærerne i de her dage?

– Lærerne skal have en arbejdstidsaftale som alle andre, og det har Lærernes Centralorganisation nogle bud på, og vi har nogle bud på det. Sådan er den danske model. Og LC siger, at vi ikke skal rulle tiden tilbage, så der er en fælles spilleplade, siger Steen Christiansen

Michael Ziegler: – Vi ønsker en normalisering af forhandlingerne med lærerne. Den danske model viser, at man kan finde løsninger og balancer, som er fornuftige, og det skal vi gøre. Arbejdstiden er også til forhandling, og der er ikke den paragraf, man ikke kan stille ændringsforslag til. Men der kommer til at gå en rum tid inden KL og LC er fuldstændig enige om, hvad de optimale arbejdstidsregler er.

Han ser en brudflade i opfattelsen af, hvor fintmaskede arbejdstidsregler skal være.

– Der er et mønster, som hedder jo kortere uddannelse, jo lavere løn og jo mere fintmaskede arbejdstidsregler. Lærerne er en af de højstlønnede grupper, og derfor er det naturligt, at der ikke er meget detaljerede bestemmelser helt ned på enkeltdagsniveau.

Steen Christiansen skitserer en model, hvor skoleleder, personalegrupper og lærere tilrettelægger en hverdag på skolen med udgangspunkt i den enkelte skoles mål og elever og tilrettelægger arbejdet med skyldigt hensyn til, at der skal være tid til at tænke sig om og forberede sig.

LÆS OGSÅ Ny forhandler afløser Bondo

– Vi tror ikke, at der er én opskrift på, hvordan man gør det. Der er forskel på, om en skole har mange børn fra socialt belastede hjem, eller om man har relativt mange velfungerende familier. Forventninger og krav er meget forskellige, og derfor er der forskellige måder at drive skole på, og derfor er det vigtigt med frihedsgrader. Også for kommunalbestyrelsen, siger han.

Finanskrisen

Krisen i 2008 betød, at det kommunale arbejdsmarked kom til at ligge foran det private i lønudvikling. Hvem har skylden for den fejlberegning?

Michael Ziegler: – Skylden ligger hos Lehman Brothers, for det var der miseren startede, og overenskomsten i 2008 blev lavet kort før Lehman gik konkurs. Man kan slås om perioder og kurver, men selv vore modparter vil nok hårdt presset erkende, at var konkursen sket et halvt år før, ville overenskomstresultatet i 2008 have set helt anderledes ud.

Steen Christiansen: – Frem til 2007-2008 var der en optimisme i samfundet, der grænsede til, at vi nærmest kunne gå på vandet, og halvandet til to år senere var der forsvundet 100.000 arbejdspladser. Med den historik in mente kan man sige, at vi ikke ved, hvad der venter omkring hjørnet ude i fremtiden, og det tilsiger, at man opfører sig snusfornuftigt. Vi er grundlæggende tjent med at have et stærkt erhvervsliv, hvis vi skal have finansieret den offentlige sektor, og det er ikke klogt, hvis den offentlige sektor er lønførende.

Har I en holdning til forhandlingsfællesskabets krav om et ligeløns- og lavtlønsprojekt til 85 millioner kroner?

Michael Ziegler: – Vi mener grundlæggende ikke, at der er et ligelønsproblem. På midterste hylde i min reol har jeg Lønkommissionens rapport fra 2010. Jeg læser ikke i den hver dag, men jeg kan godt huske dens grundlæggende konklusion, at der er ikke et ligelønsproblem. Vi mener, at borgerne er omdrejningspunktet, og at det handler om, at fru Hansen på 95 skal have den hjælp, hun har brug for, og at midlerne skal bruges målrettet.

Han mener heller ikke, at et lavtlønsprojekt er aktuelt.

– Sammenlignet med den private sektor, ligger vi alligevel over, og vi skal ikke presse lønnen i den private sektor. 

KL vil afskaffe retten til fratrædelsesløn for ledere, som ikke fratræder. Kommer I igennem med det krav?

Michael Ziegler: – Med slet skjult adresse til chefforeningerne vil jeg sige, at jeg har en meget stor forventning om, at der er forståelse for det krav. Det er meget vanskeligt at forklare, hvorfor man skal have fratrædelsesløn, når man ikke fratræder.

Steen Christansen: – Det har været en fejl, at det kan lade sig gøre, men det hænger sammen med en udvikling, hvor der på et tidspunkt var en nervøsitet for, om man kunne skaffe kvalificerede chefer i kommunerne. Men kæden er faldet af, og i dag er der for stor afstand mellem de her aftaleforhold og den almindelige forventning til lønnen af ledere i det offentlige. 

Tror I på forlig eller konflikt?

Michael Ziegler: – Vi arbejder på forlig, men vi kan ikke udstede nogen garanti. • 

Lønniveau 

Bruttoløn for fuldtid

Top tre

Akademikere: 46.878

Lærere: 41.841

Socialrådgivere: 37.540

Bund tre

Pædagogmedhjælpere: 26.206

Dagplejere: 29.726

Sosu-medarbejdere: 31.054

Top tre 

Medarbejdere (målt på antal mennesker)

Sosu-personale: 18 %

Lærere: 13,4 %

Pædagoger i daginstitution: 10,5 %

Kilde: KL/Danmarks Statistik

Det kommunale arbejdsmarked i tal

Der er i alt 410.258 fuldtidspersoner eller 507.070 enkeltpersoner på det kommunale arbejdsmarked. Den samlede lønsum er 174 milliarder kroner. 7 ud af 10 er kvinder. Der er forskel på, hvor mange timer de enkelte faggruppe arbejder. Godt halvdelen er på fuldtid.

Sygefravær 

(dagsværk pr. årsværk)

Alle: 12 dage

Sosu-personale: 15,6 dage

Pædagoger i døgninstitution: 14,1 dage

Pædagoger i daginstitution: 13,9 dage

Pædagogmedhjælpere: 13,4 dage

Dagplejere: 13,4 dage

Socialrådgivere: 11,4 dage

Lærere: 11,3 dage

Syge- og sundhedspersonale: 10,9 dage

Administration og IT: 9,1 dage

Akademikere: 6,4 dage

Seniordage

(omregnet til årsværk)

2012: 450 årsværk

2017: 1271 årsværk

2026: 1790 årsværk

Aldersprofil

Kommunerne har en større andel ansatte mellem 50 og 60 år end stat, regioner og private.

Andel over 55 år

Alle: 26 procent 

Dagplejere: 34 procent

Administration og it: 33 procent

Sosu-personale: 28 procent

Pædagoger i døgninstitution: 26 procent

Lærere: 22 procent

Syge- og sundhedspersonale: 22 procent

Pædagoger i daginstitution: 19 procent

Pædagogmedhjælpere: 18 procent

Socialrådgivere: 18 procent

Akademikere: 16 procent

Flere lever længere

Antallet af borgere på 80+ stiger frem til 2040 med 104 procent.

Mangel på arbejdskraft

Top fem

Kommuner som har mangel på arbejdskraft

Ældreområdet: 73 procent

Teknik og miljø: 53 procent

Sundhedsområdet: 49 procent

Socialområdet: 41 procent

Skole: 39 procent

Kilde: KL/Danmarks Statistik

Sagt om

Kønsfordeling

Det ville være værdifuldt for både opgaveløsning og arbejdsklima, hvis arbejdspladserne i den offentlige sektor i større grad end i dag var bland­ede med hensyn til køn. Derved ville arbejdspladserne for eksempel i højere grad afspejle de borgere og brugere, som de uddanner, yder omsorg til eller på anden vis betjener.

Lønkommissionen, 2010

Emneord
Overenskomst

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Den danske model lever og har det godt Felter med * skal udfyldes
 
Af: Helle Thormann Hartvigsen
Den 26.02.2018 kl. 22:27

Lever godt?

svar på: Den danske model lever og har det godt

Den danske model døde i 13, og nu begraver I den endegyldigt.

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger