Visionen, budgettet og det politiske lederskab
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 02 / 2018
Økonomisk Perspektiv

Visionen, budgettet og det politiske lederskab

Kommunalbestyrelserne har siden kommunalreformen udvist en høj grad af politisk lederskab ved både at sætte en klar retning og foretage svære økonomiske prioriteringer. De nye kommunalbestyrelser træder til i en tid, hvor der nok er højkonjunktur, men samtidig nulvækst i den offentlige sektor. Det betyder, at der fortsat vil være pres på kommunalbestyrelsen for at skabe råderum til at prioritere penge til de indsatser og områder, som understøtter en fælles vision.
tekst Kristina Krüger Hansen, konsulent i Omstillings- og udviklingsenheden i KL, Eva Iversen, chefkonsulent i KL’s Konsulentvirksomhed (KLK) og Søren Sønderby, chefkonsulent i KL’s Konsulentvirksomhed (KLK)

På et velbesøgt debatmøde på KØF drøftede chefkonsulent Hans Nikolaisen, kommunaldirektør Lisbeth Binderup samt borgmestrene Johannes Lundsfryd Jensen (S) og Kenneth Muhs (V) fra henholdsvis Middelfart og Nyborg Kommune, hvordan man skaber de bedste rammer for det nye kommunalbestyrelses samarbejde blandt andet gennem politisk lederskab, etableringen af en række klare visioner og tilvejebringelsen af de økonomiske rammer for realiseringen deraf.

En af de helt centrale anbefalinger er, at de nye kommunalbestyrelser skal starte valgperioden med at udvikle en fælles vision for kommunen. Hvordan ønsker vi, at vores kommune skal være? Hvad er de centrale udfordringer og muligheder i vores kommune? Kommunalbestyrelserne skal således tage sig tid til at give sig selv flyvehøjde, så de får øje på de respektive kommuners centrale udfordringer og muligheder. Hverdagens udfordringer og behovene for kompromisser kommer helt af sig selv.

En fælles visionsproces kan blive katalysator for et konstruktivt samarbejde i kommunalbestyrelsen og giver mulighed for at finde fælles pejlemærker for valgperioden og måske på endnu længere sigt. Enighed om eller fælles forståelse for kommunens vision og mere langsigtede mål skaber således et godt udgangspunkt for en langsigtet og koordineret planlægning, prioritering på tværs og et fællesskab i kommunalbestyrelsen om at nå dem. Det handler om at starte med at se kommunen som en helhed i stedet for en række enkeltstående forvaltningsområder. 

Med en formulering af visioner og målsætninger målretter kommunalbestyrelsen også de mange faglige og administrative ressourcer, som allerede findes i den kommunale organisation. Det giver embedsværket klare pejlemærker for, hvordan de skal arbejde i den kommende valgperiode for at realisere de politiske projekter. Dermed bliver visionsprocessen også en måde at tage det politiske lederskab til sig på og skabe rammerne for, at en samlet kommunalbestyrelse kan se, at det er politikerne, der bestemmer retningen for kommunen.

Det fælles udgangspunkt kan også være med til at lette prioriteringerne i budgetforhandlingerne. Når der er enighed om målene og de relevante indsatser, er det selvsagt lettere at blive enige om at skabe det nødvendige råderum dertil. Sagt med andre ord: Lykkes det at stå sammen om at skabe et bredt ejerskab til visionerne, kan det også give modet til sammen at skabe rammerne i budgettet til at forfølge visionerne.

Som en af oplægsholderne på debatmødet om den gode budgetlægningsproces ved KØF 2018 nævnte, er mekanismen måske genkendelig fra vores private økonomi. Lægger familien hver måned 1.000 kroner til side til ferien, kommer man på en god, men måske også kort teltferie i Danmark. Får man først formuleret den fælles drøm om Florida i 14 dage, bliver det også nemmere bagefter at enes om, hvad der skal til for, at man kan få det til at lykkes. Drømmen om den store rejse betyder, at man er villig til at prioritere nogle ting fra.

Råderum til visionen

En vision gør det dog ikke alene. Den skal understøttes med politiske spilleregler for, hvordan der skabes råderum til at finansiere indsatserne.

Hvis medlemmerne af kommunalbestyrelsen er enige om kommunens økonomiske politik, kan det give et fælles udgangspunkt for, hvordan og hvornår det er nødvendigt at iværksætte initiativer for at skabe balance i budgettet. Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen løbende har et godt kendskab til den økonomiske situation og de rammer, som man arbejder inden for. 

Ud over rammerne for den løbende styring og opfølgning kan en bredt funderet økonomisk politik gøre fremtidige budgetforhandlinger mindre komplicerede. Det kan for eksempel handle om at skabe enighed om behovet for handlerum af en vis størrelse, så man i forhandlingerne kan fokusere på at blive enige om udmøntningen af prioriteringerne mellem områder og initiativer.

Den økonomiske politik skal indeholde klare målsætninger for kommunens økonomi for eksempel overskuddet på driften, kassebeholdningens størrelse og brug af lånefinansiering. Samtidig skal den tage stilling til, hvilke spilleregler der skal gælde, og hvilke redskaber der skal bruges til at skabe balance i budgettet – for eksempel hvis bloktilskuddet ændres, skatteindtægterne svigter, eller demografien medvirker til stigende udgifter til serviceydelser. 

Spillereglerne i den lokale økonomiske politik kan for eksempel bestå af:

  • Brug af effektiviseringer og prisfremskrivning.
  • Et handlekatalog med besparelsesmuligheder, hvis dette bliver nødvendigt.
  • Der skal være ærlighed i budgettet – for eksempel at der ikke bør budgetteres for optimistisk på jordsalgsindtægter og anlæg.
  • Samspil med MED-organisationen.
  • Inddragelse af borgere og civilsamfundet.

Aktivér alle ressourcer

Med visionen udstukket er der brug for at aktivere alle gode ressourcer til at realisere den. Når man taler om ressourcer i kommunerne, handler det ofte om penge og dermed budgetforhandlingerne. Men den enkelte kommune har mange flere ressourcer end penge, og det politiske lederskab handler også om at aktivere alt det andet: Organisationens medlemmer, civilsamfundet og så videre.

I de senere år har de fleste kommuner fået øjnene op for, at der i lokalsamfundet er mange ressourcer, for eksempel i form af foreninger, interesseorganisationer, virksomheder og frivillige enkeltborgere.

Det er en vigtig del af det politiske lederskab at gå i dialog med borgere, foreninger med videre og skabe alliancer, der kan understøtte arbejdet med at realisere visionerne og målsætningerne. Dialogen kan foregå på mange forskellige måder og i mange forskellige fora. Nogle kommuner har længe haft for eksempel lokalråd og andre dialogfora med borgere og organisationer. Disse kommuner har derigennem et tæt samarbejde mellem kommunen, borgere samt foreninger og på den måde aktiveret ressourcer, som ligger i civilsamfundet. Det kan også være en måde, hvorpå det lykkes kommunalbestyrelsen at udvikle politik, som ifølge borgerne rammer de behov og ønsker, de har til kommunen. 

Politisk lederskab, en fælles vision og en budgetproces, som skaber økonomisk råderum, kan med andre ord ikke ses uafhængigt af hinanden. Den kommende valgperiode kræver politisk lederskab, aktivering af alle ressourcer og hårde prioriteringer, hvis kommunalbestyrelsens visioner skal indfries. •

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Visionen, budgettet og det politiske lederskab Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger