Innovationsminister Sophie Løhde (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede i sidste uge anden del af regeringens plan for udflytning af statslige arbejdspladser. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 02 / 2018

Værsgo, her får I en styrelse

Odense blev den store vinder i anden udflytningsbølge af statslige arbejdspladser, men også en række mindre kommuner blev tilgodeset i regeringens plan ”Bedre Balance II”.
tekst Rudi Holm

Glæde, undren og skuffelse. Reaktionerne var blandede i kommunerne, da regeringen for nylig offentliggjorde planerne for anden bølge af udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen.

En af de gladeste var Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S), der fik den største portion af statslige arbejdspladser – i alt 465.

– Det er en god nyhed – ikke bare for Odense, men for hele Fyn. Jeg må være helt ærlig og sige, at jeg er positivt overrasket over, at der kommer så mange nye arbejdspladser til byen, lød hans umiddelbare kommentar.

Skriv hvad du søger