Foto: Jonas Olufson / Ritzau Foto
Foto: Jonas Olufson / Ritzau Foto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 33 / 2017

Som de første skridt på månen

Det grønne håb bragede for alvor igennem, og Alternativet er nu det tredjestørste parti på rådhuset i København. Det blev til intet mindre end seks mandater og 10,5 procent af stemmerne til partiet, samt en kultur- og fritidsborgmesterpost til partiets spidskandidat, Niko Grünfeld.
tekst Amalie Guldborg Olesen

”Niko! Niko! Niko!” Det entusiastiske heppekor af tilråb bliver suppleret af ivrige klapsalver, da Niko Grünfeld træder frem foran den brogede skare af unge og ældre, journalister og alternativister med glitterblomster malet på kinderne og rød læbestift. Der er ikke mange, der har lyttet til Alternativets gruppeformand på Christiansborg, René Gade, der frarådede medlemmerne at møde op til valgfest på homobaren Monastic i indre København. Stedet er proppet, og luften bliver tungere, jo længere ind man bevæger sig af de smalle, snørklede gange med hvælvede lofter og levende lys på væggene. Lige nu står alle mast sammen i det bagerste lokale for at høre spidskandidaten Niko Grünfeld og partileder Uffe Elbæks ord, før resultaterne begynder at tikke ind.

Og tikke ind må man sige, at de gjorde. Det var første gang, at det var muligt at sætte sit kryds ud for det grønne Å til et kommunalvalg, og den mulighed var der mange vælgere, der benyttede sig af. Især i København. Her fik partiet 31.570 stemmer, hvilket sikrede dem seks mandater ud af de i alt 55 i borgerrepræsentationen, og gjorde Niko Grünfeld til ny kultur- og fritidsborgmester. I alt fik Alternativet 20 mandater fordelt på 15 forskellige kommuner. 

– Det er historisk, hvor vi står i dag. Hvert eneste skridt, jeg har taget i denne valgperiode, har føltes som at gå på månen. Det er nyt land for mig, og det at stå her i aften – blandt så mange mennesker og så mange fremmødte journalister – viser på mange måder, hvor meget der er sket på de sidste fire år for Alternativet, siger Niko Grünfeld til forsamlingen, der hepper på ham som deres egen, personlige rockstjerne.

Sexgynger og veganske hotdogs

Skriv hvad du søger