Foto: Mette Mørk / Scanpix
Foto: Mette Mørk / Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 33 / 2017

”Jeg er borgernes borgmester”

De lange knives nat kalder man natten efter kommunalvalget, og også i år fik flere spidskandidater kniven at føle. Vi har fundet de seks største dramaer fra valgnatten og dagene efter. Og husk på, at meget kan nå at ændre sig inden de konstituerende byrådsmøder i december.

Foto: Mette Mørk / Scanpix

Søren Peschardt (S) (t.h.), Dan Skjerning og Birgitte Vind venter på at blive inviteret til forhandlinger i Vejle. Venstre og blå blok satte sig dog hårdt på borgmesterposten til stor utilfredshed for Peschardt.

”Er der ingen politisk anstændighed tilbage?”

Søren Peschardt og Socialdemokratiet fik et forrygende valg i Vejle og bliver byrådets største parti med 11 mandater. Men de mange mandater ser ikke ud til at blive brugt til så meget. Venstre, der er gået tilbage og har mistet to mandater, kan nemlig stadig mønstre et borgerligt flertal. Og det blev brugt på valgnatten i en sådan grad, at Søren Peschardt fik et mindre raserianfald. Da han på Vejle Center Hotel blev mødt af en lukket glasdør, bag hvilken blå blok sad og forhandlede, råbte han ifølge Vejle Amts Folkeblad til de forhandlende partier:

– Er der ingen politisk anstændighed tilbage. Har I ikke forstået vælgernes vink med en vognstang. Jeg er borgernes borgmester.

Skriv hvad du søger