Foto: Kim Haugarrd / Scanpix
Foto: Kim Haugarrd / Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 33 / 2017

Birgit ryddede bulen

I Frederikshavn kom den sidste socialdemokrat ind med sølle 86 personlige stemmer, fordi Birgit Stenbak Hansen i den grad skovlede stemmer ind til partiet.

42,8 procent af alle gyldige krydser i Frederikshavn blev sat personligt ved den siddende borgmester. Dermed sætter Birgit Stenbak Hansen rekord målt på personlige stemmer i andel af kommunens gyldige stemmer. Og rekorden er markant.

Ved sidste valg nåede Thomas Gyldal (S) op på 35,0 procent i Herlev, og i 2009 var det Lars Krarup (V) fra Herning, der indtog førstepladsen med 33,8 procent.

Og for at sætte Birgit Stenbak Hansens bedrift yderligere i relief, så kan man lige tygge på disse tal: Borgmesteren fik tre en halv gange så mange personlige stemmer som alle øvrige 17 socialdemokratiske mandater tilsammen. Og hun fik næsten halvanden gang så mange personlige stemmer som resten af byrådet tilsammen. 

Skriv hvad du søger