De tre proces-facilitatorer er vant til at stå over for en forsamling, og man kan mærke, at de har tænkt over deres kropssprog og stemmeføring. Det er (f.v.) Lars Kjær Lauridsen, Susanne Steen Nielsen og Louise Herløv. Foto: Jakob Vind
De tre proces-facilitatorer er vant til at stå over for en forsamling, og man kan mærke, at de har tænkt over deres kropssprog og stemmeføring. Det er (f.v.) Lars Kjær Lauridsen, Susanne Steen Nielsen og Louise Herløv. Foto: Jakob Vind
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 26 / 2017

De opruster på mødekulturen

Når Næstveds projektledere skal testes på deres evne til at holde dynamiske og effektive møder, handler det ikke om at blive hørt i teoribogen. Det handler om at blive kigget over skulderen af censor, mens man er ude i virkeligheden.
tekst Sidsel Boye

De er alle tre erfarne møde- og projektmennesker. Så der var noget andet på spil, da de meldte sig til et nyt kursus i procesfacilitering. Målet var at få nogle nye vinkler og tricks til, hvordan der kan komme nogle mere brugbare resultater ud af dagligdagens mange møder mellem forskellige kommunale fagfolk.

– Vi kan blive skarpere på, hvordan et møde bliver godt for alle deltagere. Der er jo ikke noget mere kedeligt end at komme til møder, hvor man er lidt i tvivl om, hvorfor man er der, og vi bruger så meget tid på møder, som vi ikke synes, vi får noget ud af, konstaterer Susanne Steen Nielsen, som er kontrolmedarbejder i Næstved Kommune.

Hun er sammen med digitaliseringskonsulent Lars Kjær Lauridsen og fællestillidsrepræsentant og pædagog Louise Herløv troppet op i mødelokale to på tredje sal i Næstveds rådhus for at fortælle om sine foreløbige erfaringer med COK’s facilitator-uddannelse, og mens de andre får vejret efter at have løbet på trapperne, fortæller Susanne Steen Nielsen om, hvordan hun i praksis har tænkt sig at omsætte sine nye færdigheder i procesfacilitering.

Skriv hvad du søger