Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 24 / 2017

Netværk - opslagstavlen

/// Jobskifte

Tønder henter direktør i Grønland

Efter ni år i chefstillinger i Grønland vender sønderjyden Grethe H. Nielsen tilbage til landsdelen for at blive direktør for Social, Arbejdsmarked og Sundhed i Tønder Kommune. Hun efterfølger Lone Vesterman Rasmussen, der er blevet direktør for fagområderne beskæftigelse og sundhed samt ældre og handicap i Skanderborg Kommune.

Grethe H. Nielsen er 53 år, uddannet inden for retorik, kommunikation og formidling på Aarhus Universitet 1993 og har gennemført en række andre uddannelsesforløb, blandt andet en diplomuddannelse i ledelse på UC Syd (University College South Denmark). Hun var 1987-93 formidlings- og erhvervskonsulent ved Dansk Flygtningehjælp. Derefter frem til 2004 uddannelseskonsulent ved Kvindeligt Arbejderforbund og efterfølgende i godt et år konsulent ved 3F.

I 2006-07 var Grethe H. Nielsen HR-konsulent ved Post Danmark og efterfølgende direktør i firmaet Jobvikar, indtil hun i marts 2008 rejste til Grønland som erhvervs- og arbejdsmarkedschef i Kujalleq Kommune.

Skriv hvad du søger