Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 22 / 2017

Netværk - opslagstavlen

/// Jobskifte

Ny familie- og uddannelseschef i Svendborg

Svendborg Kommune har ansat Sigrid Andersen, hidtil leder af myndighedsområdet i Ringsted Kommune, som ny familie- og uddannelseschef i Svendborg Kommune.

Sigrid Andersen efterfølger Helle Troelsen, der fratrådte i april og har skiftet spor, idet hun nu driver konsulentvirksomheden Troensehaven.dk, der rådgiver på have-området. 

Sigrid Andersen, 56 år, er uddannet socialrådgiver fra Aalborg Universitet 1991, har lederuddannelse fra rådgivningsvirksomheden UKON 2006 og er cand.soc. (kandidat i socialt arbejde) fra Aalborg Universitet i 2010. Som nyuddannet socialrådgiver arbejdede hun først i Hinnerup Kommune, efterfølgende i Aarhus Kommune, inden hun i 1996 blev ansat i Kriminalforsorgen. I 1999 vendte Sigrid Andersen tilbage til Aarhus Kommune og arbejdede på myndighedsområdet, indtil hun i 2008 blev myndighedschef på børneområdet i Skanderborg Kommune. I december 2013 blev hun chef for Aarhus Kommunes handicapcenter for børn, men rykkede i april 2015 til Ringsted Kommune som chefkonsulent på myndighedsområdet og blev i januar sidste år myndighedsleder i børne- og familieafdelingen. Sigrid Andersen tiltrådte 1. august som familie- og uddannelseschef ved Svendborg Kommune. Hun bor i Aarhus.

Fra drabschef til myndighedschef i Tønder

Skriv hvad du søger