De kommunale sygeplejersker passer stadigt mere syge borgere i eget hjem. Det kræver nye kompetencer, og snart får hjemmesygeplejerskerne deres egen special-uddannelse. Foto: Asger Carlsen / Ritzau Foto
De kommunale sygeplejersker passer stadigt mere syge borgere i eget hjem. Det kræver nye kompetencer, og snart får hjemmesygeplejerskerne deres egen special-uddannelse. Foto: Asger Carlsen / Ritzau Foto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 19 / 2017

Kommunale sygeplejersker får specialuddannelse

Arbejdsgruppe skal være klar med et bud på ny specialuddannelse inden nytår. Efter lang tids venten får de kommunale sygeplejersker deres egen specialuddannelse, som skal ruste dem til en ny virkelighed.

Endelig. Sådan lyder kommentaren fra mange, når de hører, at arbejdet med en specialuddannelse for sygeplejersker ansat i kommunerne og almen praksis er skudt i gang. Sundhedsministeriet har netop nedsat arbejdsgruppen, som i løbet af året skal udarbejde et oplæg til etablering af den længe ventede specialuddannelse. 

– Vi har efterspurgt uddannelsen meget længe, og det kan ikke gå for hurtigt med at komme i gang. Udviklingen går bare hurtigere og hurtigere, og der er et kæmpe behov for mere uddannelse i alle kommuner, siger Inge Bank, sundheds- og omsorgschef i Silkeborg Kommune.

Inge Bank sidder med i Sundhedsstyrelsens Råd for Sygeplejerskers Special- og Videreuddannelse, og hun ser den nye specialuddannelse som et led i planen om at styrke det nære sundhedsvæsen. 

Skriv hvad du søger