Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 18 / 2017

Faglig stolthed og stort engagement

Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter er blevet gennemanalyseret. Analysen viste, at HRT er et center med en høj grad af faglig stolthed og stort engagement samt tilfredse brugere. Samtidig viste analysen, at den rehabiliterende tilgang i centret kunne styrkes ved en aktiv og inddragende stillingtagen til centrets kerneopgave.
tekst Margrethe Kusk Pedersen, centerchef, Center for Sundhed og Omsorg, Helsingør Kommune, Mia Fruergaard, partner, MUUSMANN A/S og Lars Tranholm, chefkonsulent, MUUSMANN A/S

Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter (HRT) spiller en vigtig rolle for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune og er organisatorisk forankret i Center for Sundhed og Omsorg. HRT har i alt 46 midlertidige pladser, der anvendes til døgnrehabiliteringsforløb, terminale forløb og vurderingsforløb. Centret varetager endvidere ambulante genoptræningsforløb inden for en række forskellige diagnoser (for eksempel knæ, skulder, hofte, ryg, hjerneskade) samt står for driften af forløbsprogrammer for kronikere.

Centret har de senere år oplevet en stigende opgavemængde, herunder at flere borgere udskrives fra hospitalerne med genoptræningsplaner, og at borgerne generelt er mere ustabile og komplekse, når de kommer til HRT.  Helsingør Kommune besluttede i sommeren 2016, at der med konsulentbistand skulle gennemføres en grundig analyse af ”situationen” på HRT. 

Analysens grundlæggende undersøgelsesspørgsmål skulle være: Hvordan kan HRT arbejde fremadrettet med udvikling og forbedring af den organisatoriske, faglige og brugeroplevede kvalitet i døgnrehabilitering og ambulant rehabilitering samt virke i snitflader og relationer til relevante tilbud i Helsingør Kommune?

Analysens primære fokus var på de midlertidige pladser, men også den ambulante aktivitet samt snitflader over mod beskæftigelsesområdet og psykiatri-/handicapområdet blev inddraget. 

Analysen blev gennemført fra august til oktober 2016.

Metoder

Det var vigtigt for Helsingør Kommune, at analysen var en ”totalanalyse”, som havde et meget bredt fokus og som følge heraf også tog en række forskellige metoder og aktiviteter i anvendelse.

Der blev indsamlet data og materialer om HRT, afholdt en række borgerinterview og en tværorganisatorisk innovationsworkshop, foretaget journalaudit og afholdt interview med ledere og medarbejdere primært fra Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter, men også fra andre enheder under Center for Sundhed og Omsorg samt med andre centre i kommunen.

Der blev endvidere gennemført en patientinventering, som er en metode, der kan give et øjebliksbillede af, hvilke borgere, der opholder sig på en midlertidig plads en given dag, og om disse borgere befinder sig det rette sted. Under patientinventeringen tages endvidere stilling til, hvilke alternative steder borgeren kunne eller burde havde opholdt sig.

Analysen indeholdt også ”I patientens fodspor”, som er en antropologisk baseret metode, der udføres ved, at en konsulent/fagperson fysisk følger med en patient/borger og observerer og dokumenterer, hvordan patient/pårørende/borgerinvolvering udfolder sig i mødet mellem borger og de sundhedsprofessionelle. 

Analysen mundede ud i en rapport med handlingsorienterede anbefalinger inden for en række temaer. Temaerne var trivsel og kultur, økonomi og styring, kapacitet, kompetencer og faglighed, forløb og arbejdsgange samt samarbejde og arbejdsdeling. I det følgende opsummeres enkelte af analysens resultater.

Formulering af kerneopgave

Analysen viste, at HRT er et center med høj grad af faglig stolthed og stort engagement samt tilfredse brugere. Samtidig viste analysen, at den rehabiliterende tilgang i centret kunne styrkes ved en aktiv og inddragende stillingtagen til centrets kerneopgave. En af analysens centrale anbefalinger omhandlede formulering af et bud på kerneopgaven på HRT: 

HRT er et sundhedsfagligt knudepunkt i Helsingør Kommune, der modtager borgere, der med en rehabiliterende indsats eller vurdering øger deres potentiale for at føre et aktivt og meningsfuldt liv, hvor borgernes handlekompetencer samtidig udvikles og dermed gør dem mere selvstændige, selvbestemmende og selvforsørgende.

Justeringer

Analysen viste endvidere, at forløbsbeskrivelser og kvalitetsstandarder i vidt omfang var monofagligt baserede. En anbefaling i den sammenhæng var at justere disse parallelt med, at der blev arbejdet med kerneopgaven og den rehabiliterende tilgang. Det blev desuden vurderet, at HRT kunne opnå betydelig og dokumenteret viden om ”sig selv” ved i en periode på eksempelvis 14 dage dagligt at gennemgå aktuelle borgere på HRT, herunder i forhold til målsætning, plan for opfølgning og plan for afslutning. En sådan gennemgang kunne foregå med patientinventering som metode.

Bredt spektrum af borgere

Der blev identificeret syv typiske borgertyper i HRT, hvilket viste, at HRT skal håndtere et meget bredt spektrum af borgere, hvilket stiller en række krav til de fysiske rammer, kompetencer hos personalet mv. Identifikationen af disse typiske borgertyper var et vigtigt element som grundlag for en række anbefalinger relateret til forløbsbeskrivelser, arbejdsgange, samarbejde og kompetencer. 

Styringsmæssigt fokus

Et andet af analysens centrale resultater var, at der i Helsingør Kommune og på HRT var taget en række hensigtsmæssige beslutninger omkring den økonomiske styring af centret og i relation til relevant ledelsesinformation. Analysen viste dog også, at disse beslutninger ikke i tilstrækkeligt omfang var implementeret ”i bund”, hvorfor HRT i den aktuelle situation ikke var på sikker grund rent styringsmæssigt. Det var derfor en væsentlig overordnet anbefaling, at økonomistyring, budgetmodel og ledelsesinformation blev prioriteret, således at beslutninger og praksis blev synkroniseret. En anden anbefaling i relation til styringen af HRT omhandlede indførelse af budgetter, som i begrænset omfang bliver afhængige af aktivitetsniveauet i centret.

Styrket koordinering 

Analysen viste, at der er behov for øget koordinering og samarbejde mellem HRT, Center for Job og Uddannelse og Center for Særlig Social Indsats, særligt om komplekse og vanskelige borgerforløb, som går på tværs af centrene. En øget koordinering kunne eksempelvis indebære fælles etablering af et beslutningsdygtigt koordinationsforum med deltagelse af ledere og specialister fra centrene. Vedrørende tilbud til borgere med psykiske problemer, misbrug og hjemløshed samt yngre borgere med demens, eventuelt alkoholdemens, peges i analysen på, at det kan overvejes, hvorvidt opgaven kunne løses i samarbejde med andre kommuner.

Hjælpemidler

Der blev i analysen peget på nødvendigheden af hurtig og nem adgang til hjælpemidler, således at ventetider på disse ikke bliver en barriere for at relevante borgere kan opholde sig i eget hjem.

Målrettede borgerforløb

Et centralt resultat i analysen var, at HRT via fokus på opbygning af diagnosespecifikke kompetencer kan styrke målrettede borgerforløb, samt at en mere systematisk lægetilknytning til HRT yderligere vil kunne styrke de målrettede borgerforløb. 

Hvad kom der ud af analysen?

HRT har med analysens gennemførelse – og brede metodemæssige tilgang – fået belyst HRT som organisation fra mange vinkler, hvilket har givet et solidt udgangspunkt for gennemførelse af et udviklingsarbejde i centret. Et udviklingsarbejde, der har som pejlemærke, at HRT vil arbejde for at være et sundhedsfagligt knudepunkt i Helsingør Kommune. Implementeringen af denne ambition er i fuld gang. •

Emneord
Kronik

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Faglig stolthed og stort engagement Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger