Om seks måneder står Nye Borgerlige for første gang på stemmesedler landet over. Partiets korte historie er fortællingen om et parti, der på noget nær rekordtid har etableret sig som landets nye højrefløjsparti med masser af medvind. Men også fortællingen om et parti, der kæmper med at forklare helt præcist, hvad de står for. Eller i hvert fald rydde folks misforståelser af vejen, som partiets sekretariatschef Johannes Lumholt forklarer det.
– Hvis man lytter til, hvad Pernille (partiformand Pernille Vermund, red.) siger, så er vores politik ikke så vidtgående i forhold til andre partier. Men nogen ligger andre betydninger i det. For eksempel har jeg oplevet, at der er folk, der mener, at jeg er et decideret ondt menneske, selvom jeg mener det samme nu, som da jeg var medlem af De Konservative, fortæller Johannes Lumholt.
Det med misforståelserne vender vi tilbage til.
En snes mandater