Foto: Jakob Carlsen
Foto: Jakob Carlsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 16 / 2017

OPP kan være dyr behovstilfredsstillelse

Politikere vælger stort set altid de langsigtede offentligt-private partnerskaber som en løsning på et kortsigtet behov. Det er ikke nødvendigvis en god cocktail og kan være for dyrt købt, mener professor Ole Helby Petersen. Men det kan give mening, hvis man ser det i et totaløkonomisk perspektiv.

I Danmark er der de seneste 15 år blevet talt meget om offentligt-private partnerskaber (OPP), når der skal bygges skoler, sygehuse, idrætsanlæg med mere. Fordelene bliver gerne talt op, ikke mindst af konsulenter og pensionskasser. Sidstnævnte leder efter muligheder for en god forrentning af de omkring 4.000 milliarder kroner danskerne har liggende i pensionsopsparinger. Men det er ikke uden grund, at det ofte bliver mere ved snakken.

Albertslunds borgmester, Steen Christiansen (S), rammer nok hovedet på sømmet, når han beskriver, hvor den strander for kommunen på den københavnske vestegn.

– Vi går hele tiden og leder efter projekter, hvor det kan give mening. Vi har kigget på plejeboliger og skoleområdet. Jeg kan godt lide ideen om et samarbejde mellem det private og det offentlige og den samfundsmæssige dynamik, der ligger i det. Men det falder hele tiden på finansieringen. Det er for dyrt. Kommunerne kan optage lån så billigt, at det ikke kan svare sig. Dermed er OPP ikke konkurrencedygtigt. Og så er der det element, at man fraskriver sig ejerskabet i måske 20 år. Man skal være meget sikker på, at det er en troværdig partner, man indgår aftale med, siger Steen Christiansen.

Ikke gratis penge

Skriv hvad du søger