Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 16 / 2017

Kommunerne er blevet bedre til at styre økonomien

Samlet set er kommunerne blevet bedre til overholde budgetterne. Der er dog stadig stor forskel mellem kommunerne og mellem sektorområder. Især det specialiserede socialområde er en udfordring.
tekst Eli Nørgaard, Projektchef, KORA og Anders Windinge, Chefkonsulent i KL’s Økonomiske Sekretariat

Regnskabstallene for 2016 er netop offentliggjort, og for sjette år i træk holder kommunerne sig inden for de aftalte rammer. Sådan har det ikke altid været, og mange husker nok stadig regnskaberne for især 2009 og 2010, der begge lå et stykke over budgettet. Men en ny rapport fra KORA konkluderer, at kommunerne igennem en længere årrække løbende har forbedret de økonomiske resultater.

Rapporten er et produkt af det fælles projekt om økonomistyringen i kommunerne, som KL og staten har haft i de seneste år, og som også indgik i økonomiaftalen for 2017. Formålet med rapporten har været at tegne et billede af udvalgte dele af økonomistyringen og de økonomiske resultater – både aktuelt og nogle år tilbage i tiden.

Hovedkonklusioner kan grundlæggende skrives meget kort: Kommunernes økonomiske resultater er samlet set forbedret, men der er forskelle mellem kommunerne og mellem sektorområderne, ligesom økonomistyringspraksis er forskellig fra kommune til kommune.

Samlet forbedring

Kommunernes økonomiske resultater er samlet set forbedret i perioden 2007-2015, både i forhold til kommunernes budgetbalance, udgiftsstyring og finansiel styring. Rapporten undersøger kommunernes udgiftsstyring både i forhold til budgetoverholdelse og budgetpræcision. Budgetoverholdelse måler kommunernes evne til at overholde budgettet, mens budgetpræcision måler evnen til at ramme budgettet, således at der hverken bruges mere eller mindre end budgetteret. Budgetoverholdelsen er forbedret betydeligt fra 2007 til 2015, og kommunerne har vendt et samlet merforbrug til et samlet mindreforbrug. For budgetpræcisionen er der dog store udsving igennem perioden, og det er derfor ikke muligt at fastslå, om der er tale om en stabil forbedring af budgetpræcisionen. Rapportens fokus er det samlede billede af budgetoverholdelsen, og den analyserer derfor ikke årsagerne til, at budgetoverholdelsen er forbedret betydeligt fra 2007 til 2015.

Forskelle mellem kommunerne

Ikke overraskende viser rapporten, at nogle kommuner opnår bedre økonomiske resultater end andre. Analysen viser for eksempel, at gruppen af kommuner med den største budgetpræcision i forhold til serviceudgifterne i 2015 havde en budgetafvigelse på 0,2 procent eller mindre, mens det tilsvarende antal kommuner med den dårligste budgetpræcision havde budgetafvigelser på mindst 2,9 procent. Analysen peger også på, at et flertal af kommunerne har et positivt skattefinansieret resultat i alt, mens 38 kommuner har et negativt gennemsnitligt resultat i perioden 2013-2015. 

Rapporten peger også på, at kommunerne er bedre til at overholde budgettet på folkeskole- og dagtilbudsområdet end på det specialiserede socialområde. For udsatte børn og unge var budgetoverskridelsen i 2015 på tre procent, og på området for udsatte voksne finder rapporten en budgetoverskridelse på knap to procent. Budgetoverholdelsen er dog forbedret markant siden 2009, hvor overskridelserne samlet set lå et stykke over 10 procent på begge områder. Det specialiserede socialområde oplever stadig de største budgetoverskridelser sammenlignet med de øvrige sektorområder i analysen. Forskellene mellem kommunernes budgetoverholdelse er samtidig større på det specialiserede socialområde end på de øvrige områder. 

Forskellene mellem rapportens opgørelse af budgetafvigelserne på henholdsvis de samlede serviceudgifter, folkeskoleområdet og området for udsatte børn og unge er illustreret af figuren. Pointen er her, at der er betydeligt større udsving fra budget til regnskab på området for udsatte børn og unge, end der er i forhold til folkeskoleområdet og de samlede serviceudgifter. Samtidig er der markant større spredning kommunerne imellem. Det er ikke i sig selv overraskende, men det siger noget om de styringsmæssige udfordringer, mange kommuner fortsat arbejder med i forhold til økonomistyringen på området for udsatte børn og unge.

Økonomistyringspraksis

Kommunerne tilrettelægger økonomistyringen forskelligt blandt andet i forhold til de økonomiske målsætninger, decentraliseringsprincipperne og den tekniske budgetlægning.

En økonomisk politik og økonomiske målsætninger kan have betydning for, om kommunen opnår gode økonomiske resultater. Langt de fleste kommuner har langsigtede økonomiske målsætninger og anvender disse i økonomistyringen. 10 procent af kommunerne havde dog ikke en økonomisk politik eller et tilsvarende styringsdokument i 2015. 

Decentraliseringsprincipperne – herunder især overførselsadgangen mellem budgetår – er typisk indført for at understøtte rammestyringen og sikre en fornuftig ressourceanvendelse uden risiko for ”benzinafbrænding”. Sanktionslovgivningen har udfordret decentraliseringen og øget fokus på at overholde budgetterne. For at mindske usikkerheden i forhold til det samlede forbrug, har nogle kommuner set sig nødsaget til at begrænse overførselsadgangen. Rapportens analyse viser dog, at stort set alle kommuner fortsat har overførselsadgang i større eller mindre omfang i 2016. Samtidig peger analysen på, at de konkrete overførsler koordineres inden for eller på tværs af sektorområder i cirka 40 procent af kommunerne.

Kommunerne kan lægge en række tilpasninger ind i det tekniske budget, uden at de er genstand for konkret politisk prioritering, men kommunerne kan også vælge at gennemføre denne proces mindre automatisk. Analysen peger blandt andet på, at der er færre kommuner, der automatisk indregner konsekvenser af demografiudviklingen i 2016, end der var i 2009. Lidt mere end halvdelen af kommunerne indarbejder dog fortsat automatisk de beregnede konsekvenser af demografiudviklingen i det tekniske budget.

Hvilken vej herfra?

Økonomistyringen er i konstant forandring og skal løbende tilpasses de aktuelle udfordringer – både lokale, regionale og nationale. Faldet i antallet af kommuner, der automatisk indregner demografi i det tekniske budget, er et eksempel på dette. Rapporten kommer ikke med konkrete anbefalinger, men kan anvendes til et hurtigt ”servicetjek” af økonomistyringen, ligesom der kan være inspiration i at se, hvad andre kommuner gør.

Netop inspirationen er også fokus for det fælles projekt mellem KL og staten om økonomistyringen, og på baggrund af rapporten har projektparterne bedt KORA om at igangsætte en analyse af økonomistyringen på det specialiserede børne- og ungeområde, som byder på en række styringsmæssige udfordringer. Analysen skal blandt andet fokusere på, hvilke redskaber de kommuner, der er gode til at økonomistyre på området, bruger i styringen og forventes klar sidst på året. •

Hele rapporten kan læses på http://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i14721/Kommunernes-oekonomistyring-2016 

/ScaledImages/_Global_Artikelbilleder_2017_DK-16___Side-44-Graf_645.jpg

NOTE: For at undgå outliers viser figuren den 10., 25., 50. (medianen), 75. og den 90. percentil blandt de 93 kommuner, som indgår i datasættet (de fem mindste ø-kommuner indgår ikke). Figuren viser altså hhv. kommune nr. 10, 24, 47, 70 og 84 efter rangordning af værdierne for hvert af områderne.


Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommunerne er blevet bedre til at styre økonomien Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger