Med en mere langsigtet trafikplanlægning kunne man have forhindret, at Kongens Nytorv i København nu får to metrostationer i stedet for en, mener Socialdemokratiets transportordfører Rasmus Prehn. Foto: Kim Matthäi Leland / Polfoto
Med en mere langsigtet trafikplanlægning kunne man have forhindret, at Kongens Nytorv i København nu får to metrostationer i stedet for en, mener Socialdemokratiets transportordfører Rasmus Prehn. Foto: Kim Matthäi Leland / Polfoto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 14 / 2017

Kommuner efterlyser national transportplan

Udviklingen af den kollektive trafik er for fragmenteret. Transportområdet har brug for en langsigtet og national trafikpolitik, lyder opråbet fra en række kommunalpolitikere.
tekst Rudi Holm

Skal den kollektive trafik i Danmark hænge bedre sammen, er Folketinget nødt til at komme i arbejdstøjet og få skabt en national handlingsplan. Sådan lyder opfordringen fra en række kommunale toppolitikere.

– Det er et problem, at vi i så lillebitte et land som Danmark har så lange rejsetider både lokalt og mellem landsdelene. Det er et grundproblem, som har rod i et andet grundproblem – at vi savner en national transportpolitik. En politik for, hvordan vi får kortere rejsetider mellem landsdelene, og hvordan vi løser mobilitetsudfordringen i sammenhæng med bæredygtighedsudfordringen. Vi har ikke den politik. Og det savner vi. I dag er det jo et problem hver eneste gang, vi kommer og foreslår initiativer til ny infrastruktur, fordi det kolliderer med EU’s budgetrammer, siger Kristian Würtz (S), rådmand for teknik og miljø i Aarhus.

Ordene faldt på en transportpolitisk konference for nylig, hvor der var fokus på, hvordan den kollektive trafik skal forme sig de kommende 25 år.

Skriv hvad du søger