På Lolland har sukkerproduktionen skabt velstand. Sukkerfabrikken i Holeby var i drift indtil 1960, hvorefter den blev nedlagt. Bygningerne har huset en papirfabrik frem til 1990’erne, men står nu tomme. Foto: Jan Steving / Polfoto
På Lolland har sukkerproduktionen skabt velstand. Sukkerfabrikken i Holeby var i drift indtil 1960, hvorefter den blev nedlagt. Bygningerne har huset en papirfabrik frem til 1990’erne, men står nu tomme. Foto: Jan Steving / Polfoto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 13 / 2017

Kulturarv skal ikke være en kamp fra hus til hus

Hvad er værdien af en gammel fabrik eller en landsby? Kommunerne i yderområder kan med en ny metode udviklet af Aarhus Arkitektskole få kortlagt potentialerne i deres kulturmiljøer i forhold til blandt andet bosætning, erhverv og turisme. Samtidig kan det hjælpe det lovpligtige arbejde med kommuneplanerne på vej.

Når landdistrikter affolkes, efterlades bygninger af kulturhistorisk og arkitektonisk værdi. Det kan være en gammel sukkerfabrik, et mejeri, et landsbymiljø. Spørgsmålet for kommunerne er tit, hvad skal man satse på at bevare, når man ikke kan redde alt? Hvor skal man kaste ressourcerne ind for at bevare kulturarven, fordi man mener, at den kan skabe en positiv udvikling i form af øget turisme, flere arbejdspladser, tilflytning med videre?

Nu kan et nyt såkaldt metodisk værktøj til screening af kulturmiljøer hjælpe kommunerne. Det er Arkitektskolen i Aarhus, der har udviklet metoden med 3,5 millioner kroner i støtte fra Realdania. 900 kulturmiljøer i 22 kommuner er allerede screenet.

Ny tankegang

Arkitekt Simon Ostenfeld Pedersen har ledet projektet Umistelige kulturmiljøer i Danmarks Yderområder og udviklet screeningsmetoden. Ifølge ham ligger der en ny tankegang bag. 

Skriv hvad du søger