Foto: Sara Galbiati / Polfoto
Foto: Sara Galbiati / Polfoto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 13 / 2017

Forsyningsstrategi koster milliarder

Forbrugerne vil komme til at betale dyrt, hvis forsyningsselskaberne mister adgangen til billige kommunegaranterede lån, lyder advarslen fra Dansk Affaldsforening.
tekst Rudi Holm

Hvis regeringen kommer igennem med sin forsyningsstrategi, venter der en milliardregning til mindst en af sektorerne. 

– Skal affaldssektoren liberaliseres, er der en risiko for, at gælden skal refinansieres, og det kan komme til at koste voldsomt mange penge. Bliver vi tvunget til at skifte billige lån i KommuneKredit ud med dyre privatlån, vil det alene for vores branche betyde en engangsudgift på 1,5 milliard kroner. Derefter vil det koste 300 millioner kroner årligt i ekstra renteomkostninger. Den regning skal i første omgang betales af sektoren, dernæst af forbrugerne, siger formanden for Dansk Affaldsforening, Mads Jakobsen (V), der også er borgmester i Struer.

Ekstraudgifterne til ny finansiering af den danske energiforsyning er ikke noget af det, der er undersøgt i den rapport fra konsulentvirksomhederne McKinsey og Struensee, som regeringens forsyningsstrategi er baseret på. Til gengæld har konsulentfirmaerne regnet sig frem til, at der er mulighed for at hente en gevinst på 400 millioner kroner årligt ved at slanke affaldssektoren.

Skriv hvad du søger